Find hund efter størrelse
Start med din livsstil, der passer til din hverdag.
Filtrer efter begyndelsesbogstav
Populære hunderacer lige nu
De racer vores besøgende interagerer mest med i Race Fit™ lige nu.
Flere populære hunderacer
Om hunderacer
Hunde har levet tæt sammen med mennesker i tusindvis af år. Forskningen peger på, at domesticeringen begyndte for mindst omkring 15.000 år siden og muligvis tidligere. Nutidens hunde deler en fælles evolutionær historie med ulve, mens de mange hunderacer, vi kender i dag, er opstået langt senere gennem selektiv avl.
Historisk blev hunde i høj grad avlet efter deres evne til at løse bestemte opgaver. Derfor har forskellige hunderacer stadig markante forskelle i blandt andet temperament, aktivitetsniveau, jagtinstinkt, samarbejdsevne og kropsbygning.
I dag lever de fleste hunde først og fremmest som familie- og selskabshunde. Racernes oprindelige egenskaber spiller dog stadig en vigtig rolle, når man skal vælge den hunderace, der passer bedst til ens hverdag, erfaring og aktivitetsniveau.
Hvad er en hunderace?
En hunderace er en population af hunde med en række fælles fysiske og adfærdsmæssige karakteristika, som gennem målrettet avl er blevet relativt stabile over generationer. For anerkendte racer beskrives de ønskede egenskaber typisk i en officiel racestandard.
Hvis to hunde af samme etablerede race parres, vil deres hvalpe normalt dele mange af racens karakteristiske egenskaber. Det gælder eksempelvis kropsbygning, størrelse, pels, hovedform og en række typiske adfærdstræk, selv om der naturligvis altid vil være individuelle forskelle.
En Schæferhund vil eksempelvis typisk kunne genkendes på en række karakteristiske fysiske og mentale egenskaber. Det samme gælder en Golden Retriever. Krydses to forskellige racer, vil resultatet derimod være en blandingshund, hvor kombinationen af egenskaber kan variere betydeligt fra hund til hund.
Racerene hunde og stamtavler
En racehund kan have en registreret stamtavle, som dokumenterer hundens afstamning gennem flere generationer. Stamtavlen gør det muligt at følge hundens familie og dokumentere, hvilke hunde der indgår i avlslinjen.
En stamtavle er dog ikke i sig selv en garanti for, at en hund er fri for arvelige sygdomme. Seriøst avlsarbejde kombinerer derfor oplysninger om afstamning med relevante sundhedsundersøgelser og racebestemte avlsanbefalinger.
Afhængigt af racen kan der eksempelvis være fokus på undersøgelser for hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD), øjenlidelser eller andre arvelige sygdomme. Derfor er det en god idé at undersøge både racens typiske sundhedsrisici og forældredyrenes dokumenterede sundhedsresultater, når man vælger hvalp.
Hvor mange hunderacer findes der?
Det præcise antal hunderacer afhænger af, hvilken kennelorganisation man tager udgangspunkt i. Fédération Cynologique Internationale (FCI) er den internationale hundeorganisation, som Dansk Kennel Klub er medlem af.
FCI anerkender aktuelt 364 hunderacer. Derudover findes racer med foreløbig anerkendelse samt racer, som kan være anerkendt af nationale kennelorganisationer uden at have fuld FCI-anerkendelse.
Andre organisationer, såsom American Kennel Club (AKC), anvender deres egne regler og raceinddelinger. Derfor findes der ikke ét universelt antal hunderacer, som gælder over hele verden.
FCI's 10 grupper af hunderacer
FCI opdeler de anerkendte hunderacer i 10 hovedgrupper efter blandt andet racernes historiske funktion, type og egenskaber:
- Gruppe 1 – hyrde- og kvæghunde
- Gruppe 2 – pinschere, schnauzere, molosser og sennenhunde
- Gruppe 3 – terriere
- Gruppe 4 – gravhunde
- Gruppe 5 – spidshunde og racer af oprindelig type
- Gruppe 6 – drivende jagthunde, schweisshunde og beslægtede racer
- Gruppe 7 – stående jagthunde
- Gruppe 8 – apporterende hunde, stødende jagthunde og vandhunde
- Gruppe 9 – selskabs- og companionhunde
- Gruppe 10 – mynder
Gruppeinddelingen gør det lettere at forstå racernes oprindelige anvendelse og kan samtidig give et fingerpeg om blandt andet aktivitetsniveau, arbejdslyst og typiske egenskaber.
Halekupering af hunde i Danmark
Som udgangspunkt må hunde i Danmark kun hale- eller ørekuperes, hvis det konkret er nødvendigt af veterinære hensyn.
Der findes dog en særlig undtagelse for halekupering af hvalpe efter stambogsførte forældredyr af fem racer:
Indgrebet må kun foretages af en dyrlæge og må ikke foretages, når hvalpen er mere end fire dage gammel.
Vi vil gøre det lettere at vælge den rigtige hunderace
Hunderacer.dk har som mål at samle dybdegående og letforståelig information om så mange hunderacer som muligt. Vores raceguides beskriver blandt andet temperament, størrelse, aktivitetsniveau, træning, pelspleje, sundhed og hvilken type ejer eller familie racen typisk passer bedst til.
Du kan udforske vores oversigt over alle hunderacer, filtrere racer efter størrelse eller bruge vores guides til at sammenligne forskellige racer, før du beslutter dig.
Populære hunderacer i Danmark
Der findes ikke én officiel statistik, der viser populariteten blandt samtlige hunde i Danmark. Dansk Kennel Klub (DKK) offentliggør hvert år registreringstal for hunde, der stambogsføres i DKK.
DKK oplyser, at organisationen stambogsfører godt 42 % af årets nye hvalpe i Danmark. Tallene er derfor et stærkt pejlemærke for udviklingen blandt racehunde, men de er ikke en komplet optælling af alle hunde i Danmark.
De mest populære hunderacer i Danmark 2026
Oversigten herunder tager udgangspunkt i DKK's senest offentliggjorte registreringstal for 2025. Tallene omfatter DKK-stambogsførte hunde og skal derfor læses som registreringsdata – ikke som en officiel rangliste over samtlige hunde i Danmark.
1. Labrador Retriever – 2.128 registreringer
Labrador Retriever ligger øverst i DKK's 2025-statistik. Racen er oprindeligt udviklet som apporterende jagthund og er i dag også udbredt som aktiv familiehund.
2. Bichon Havanais – 1.194 registreringer
Bichon Havanais er en lille selskabshund, som typisk er social, livlig og tæt knyttet til sin familie.
3. Golden Retriever – 1.102 registreringer
Golden Retriever er en samarbejdsvillig og social retriever, der ofte vælges af familier og aktive hundeejere. Racen har fortsat brug for både motion, træning og mental stimulering.
4. Schæferhund, stockhåret – 858 registreringer
Schæferhunden er en intelligent og arbejdsorienteret brugshund, som typisk trives bedst hos ejere, der prioriterer træning, aktivitet og mental stimulering.
5. Staffordshire Bull Terrier – 614 registreringer
Staffordshire Bull Terrier er en kompakt og fysisk stærk terrier. Racen har behov for ansvarlig socialisering, konsekvent træning og en ejer, der forstår dens egenskaber og aktivitetsbehov.
6. Cavalier King Charles Spaniel – 400 registreringer
Cavalier King Charles Spaniel er en mindre selskabshund, som ofte er social, kontaktsøgende og tæt knyttet til sine mennesker.
7. Engelsk Cocker Spaniel – 393 registreringer
Engelsk Cocker Spaniel er en energisk spaniel med jagtbaggrund. Racen trives typisk med en kombination af fysisk aktivitet, træning og mulighed for at bruge næsen.
8. Coton de Tulear – 357 registreringer
Coton de Tulear er en lille selskabshund med en karakteristisk blød pels. Racen er ofte social og familieorienteret, mens pelsen kræver regelmæssig pleje.
9. Engelsk Springer Spaniel – 308 registreringer
Engelsk Springer Spaniel er en aktiv og samarbejdsvillig jagthund, der typisk passer bedst til en hverdag med motion, træning og mulighed for at bruge både krop og næse.
10. Jack Russell Terrier – 293 registreringer
Jack Russell Terrier er en lille, energisk terrier med stort aktivitetsniveau og tydeligt jagtinstinkt. Racen kræver ofte mere fysisk og mental stimulering, end dens størrelse umiddelbart antyder.
Kilde: Dansk Kennel Klub, årlige registreringstal, senest offentliggjorte racestatistik for 2025.
Vil du se en bredere redaktionel vurdering af populære racer – og ikke kun DKK's stambogsføringstal – kan du læse Danskernes 25 mest populære hunderacer i 2026.
Hunden som familie- og selskabsdyr
For mange hundeejere er hunden et tæt medlem af familien. Hunden kan give selskab, struktur i hverdagen og motivation til at komme ud og være aktiv.
Forskning har fundet en sammenhæng mellem hundehold, hundeluftning og højere fysisk aktivitetsniveau. Det betyder ikke, at det at eje en hund automatisk forbedrer helbredet, men de daglige gåture og den ekstra bevægelse kan bidrage positivt til en mere aktiv hverdag.
Hund, aktivitet og trivsel
En hund kræver regelmæssige ture, aktivitet og kontakt. For mange ejere betyder det mere daglig bevægelse og faste rutiner.
Studier af relationen mellem mennesker og kæledyr har også undersøgt mulige sammenhænge med blandt andet social kontakt, ensomhed, stress og mental trivsel. Resultaterne varierer mellem studier og befolkningsgrupper, så hundeejerskab bør ikke betragtes som en behandling for fysiske eller psykiske helbredsproblemer.
Det vigtigste er derfor at vælge en hund, der passer til ens livssituation. En hund kan være en fantastisk ledsager, men den kræver samtidig tid, økonomi, træning, motion og langsigtet ansvar.