Hunde har været en del af menneskets hverdag i tusindvis af år. Nye studier har vist, at hunde der nedstammede fra den grå ulv allerede blev tæmmet for 130.000 år siden. Det er lang tid siden og langt fra de hunderacer vi kender til den dag i dag. I forhistoriske tider var det primære mål, at opdrætte hunde der var fysisk såvel som mentalt stærke, så de kunne passe det job de nu blev fremavlet til.
I moderne tid er langt de fleste hunde et familiemedlem som ikke har nogen reel arbejdsfunktion, men for tusinder af år siden var det dog anderledes – her blev hundene fremavlet med det formål, at de skulle kunne blive vagthunde, jagthunde eller hyrdehunde.
Efterhånden som tiden gik og mennesket udviklede sig gjorde hundene det samme. Deciderede hunderacer opstod, som havde specifikke arbejdsfunktioner – skræddersyet til det arbejde de nu blev opdraget/fremavlet til.
Her kan vi tage udgangspunkt i to forskellige måder at definere en hunderace på. Fra en opdrætters synspunkt er en hunderace en letgenkendelig hund, hvor de samme fysiske og mentale egenskaber kan genskabes. Her skal der selvfølgelig tages højde for, at ingen hunderace kan genskabes 100% eller tilnærmelsesvis der omkring – via avl.
Men hvis vi antager at to schæferhunde parer sig, så vil vi se en schæferhund med mange af de samme træk – pelsen kan variere, men kropsbygningen, posituren, ansigtet, formen – hele hunden som helhed kan med sikkerhed igen defineres som værende en schæferhund. Antager man en schæferhund og en golden retriever parrer sig, så vil du få et ukendt resultat der ikke har nogen racestandard. Her kan det være, at du vil få en hund der har posituren som en golden retriever, ørene som en schæfer og mentaliteten som en golden retriever.
Ved en såkaldt ”raceren” hund, vil man oftest føre det der hedder en stamtavle. En stamtavle er ligesom et stamtræ, der kan gå meget langt tilbage. Her vil man kunne se eventuelle sygdomme og helbredsproblemer. Du vil kunne se farver og titler. Det kan være, at der i den pågældende hunds familie er tendens til eksempelvis Hofteledsdysplasi (HD), albueledsdysplasi (AD), osteochondritis dissecans (OCD) eller andre sygdomme. Her kan man så vælge, at fravælge en eventuel hvalp ved køb.
Der kommer an på hvilken hundeorganisation man taler om. Den internationale hundeorganisation FCI (Fédération Cynologique Internationale) har listet 353 anerkendte hunderacer. FCI er den liste vi i Danmark følger. FCI opdeler i øvrigt også de anerkendte hunderacer i 10 kategorier;
Hvis man derimod kigger på USA, så vil AKC (American Kennel Club) liste blot anerkende 197 hunderacer.
AKC og FCI er meget ens på mange områder, men der er dog områder hvor de skiller sig markant ud. FCI forbyder eksempelvis at kupere halen på en hund, hvorimod AKC har en lidt lempeligere tilgang til kupering. At kupere en hunds hale betyder, at man skærer et stykke af hundens hale.
I Danmark er det lovligt at halekupere 5 hunderacer. Hunderacerne skal have stamtavle og indgrebet må kun foretages af en dyrlæge i det meget tidlige hvalpestadie (højest 4 dage gammel). Følgende hunderacer må halekuperes i Danmark;
Begrundelsen for, at disse hunderacer må halekuperes skyldes tilsyneladende, at de varetager arbejdsopgaver som kan skade deres hale.
Vi har lavet denne hjemmeside så det er nemt og overskueligt, at finde rundt i de forskellige hunderacer. Vi ønsker, at skabe en hjemmeside der skaber et godt overblik, som de besøgende har lyst til, at klikke videre på og en hjemmeside der giver dig – som bruger – svar på dine spørgsmål.
Artiklerne vil løbende blive opdateret. Det betyder, at alle artiklerne vil få tilført mere tekst løbende. Det er et stort arbejde, at forske i de forskellige hunderacer for derefter, at skrive en fyldestgørende tekst der skal kunne give svar på det meste.
Idéen er, at hjemmesiden også skal levere guides og gode råd omkring hunde. Såfremt du har en idé, et godt råd, ris eller ros mht. til hjemmesiden, så skal du være mere end velkommen til, at kontakte os. Det kan du gøre via vores kontaktform.
