Breton

Raceinformation

Levetid

12-15 år

Vægt

Han: 16-18 kg
Hun14-18 kg

Højde

Han: 43-53 cm
Hun: 46-51 cm

En breton er en fantastisk familiehund for aktive mennesker der elsker, at komme ud og bevæge sig. Det er en hund der er i god balance, er blid, sød og omgængelig. Det er en ganske energisk hunderace som samtidig har en intelligens der gør, at den er meget velegnet til diverse hundesport.

Denne hunderace er yderst populær indenfor jagt, hvor den bliver betragtet som én af de bedste stående jagthunde. Især i Frankrig og USA er Breton en meget populær hund. Det er en alsidig jagthund der kan klare sig i stort set alle terræn. Det er en hund - det med den rette træning - er meget lydig, holder god kontakt og som arbejder selvstændigt.

Som alle jagthunde, så er Breton en hunderace der har behov for meget motion - derfor er den særdeles velegnet til aktive familier, som har tid og energi til, at stimulere hunden med daglige aktiviteter.

En Breton er en ægte jagthund og derfor skal man være på vagt, hvis man slipper den løs i haven. Hvis den ser en fugl, en mus eller et egern, så sætter den med garanti i løb og jagter det. Hvis man har en stor have eller sågar en gård, så er det vigtigt, at have styr på indhegningen.

Når det kommer til opdragelse og indlæring, så er det vigtigt, at man ikke er for hård i træningen. En positiv tilgang og god belønning er vejen frem med en Breton. Den er meget lydig og velvillig, hvilket i praksis betyder, at den er forholdsvis nem, at træne uden for mange problemer.

Det er forholdsvis nemt, at pleje pelsen på denne hunderace. Pelsen er kort/mellemkort og fin, hvilket kræver minimal pleje. Hvis man sørger for, at børste pelsen let igennem et par gange i ugen, så er man godt stillet. Det er ikke en hund der fælder ret meget.

En Breton opnår typisk en vægt på 13-15 kg. Hannerne bliver mellem 48 og 52 cm høje, hvorimod tæverne er en kende lavere med deres 46-51 cm. Den kommer oprindeligt fra Frankrig.