Dansk/Svensk gårdhund

Hurtige fakta om Dansk/Svensk gårdhund

Fakta	Dansk/Svensk gårdhund
FCI-gruppe	Gruppe 2 – pinscher- og schnauzertype, sektion 1.1 Pinschertype
Oprindelse	Danmark og Sverige
Højde – han	34–37 cm, med tolerance på ±2 cm
Højde – tæve	32–35 cm, med tolerance på ±2 cm
Vægt	DKK angiver typisk 7–12 kg
Temperament	Alert, opmærksom, livlig og menneskeorienteret
Aktivitet	Middel til aktiv hverdag med både fysisk og mental beskæftigelse
Jagtinstinkt	Velbevaret – historisk rotte- og musejæger
Sundhed i avl	PLL-status er et centralt dokumenteret dansk avlspunkt

Temperament

Dansk/Svensk gårdhund er en opmærksom, livlig og meget menneskeorienteret gård- og selskabshund. FCI beskriver temperamentet som alert, opmærksomt og livligt, mens DKK fremhæver en glad, frimodig hund, som gerne søger mennesker og ofte kaster sig begejstret ud i leg og aktivitet.

En vigtig del af racens profil er, at den både kan være meget aktiv og relativt god til at falde ned igen. DKK beskriver direkte, at racen har let ved at afreagere efter aktivitet.

Det gør den til noget andet end en hund, der bare skal “køres træt”. Målet er en hverdag med aktivitet, oplevelser, problemløsning og mulighed for reel hvile.

Temperament varierer mellem individer. Genetik, avlslinje, socialisering, erfaringer, miljø, træning og helbred påvirker den konkrete hund.

Dansk/Svensk gårdhund i hverdagen

Racen er udviklet som en alsidig gårdhund og er stadig en hund, der gerne vil deltage i familiens hverdag.

DKK beskriver den som en god turkammerat, nem at have med på ferie og generelt glad for selskab.

Det betyder ikke, at den bør være under konstant aktivitet. Den historiske gårdhund skulle kunne reagere hurtigt, når der var arbejde, men også fungere omkring mennesker resten af dagen.

En velafbalanceret hverdag indeholder derfor ture, leg, mental beskæftigelse, social kontakt og perioder med ro.

Motion og aktivitet

DKK klassificerer aktivitetsniveauet som middel, men beskriver samtidig racen som et energibundt, der har brug for både opmærksomhed og beskæftigelse.

Det er mere præcist end den eksisterende Hunderacer.dk-regel om 30–60 minutters gåtur om dagen.

Der findes ikke ét korrekt minutmål for racen.

Dagligdagen bør i stedet bestå af passende gåture, fri bevægelse på sikre steder, leg, mulighed for at snuse og undersøge samt mentale opgaver.

En ung aktiv hund kan have et andet behov end en voksen familiehund, og alder, kondition og helbred skal altid medregnes.

Læs Hunderacer.dk's guide til hvor ofte en hund skal luftes.

Træning og mental stimulering

Dansk/Svensk gårdhund er kvik og lærenem.

DKK beskriver samtidig en hund, der kan være så hurtig i hovedet og ivrig efter at lære, at den når videre til noget andet, hvis føreren er langsom eller uklar.

Det giver en meget konkret træningsstrategi: arbejd med korte, tydelige og varierede træningssekvenser.

Beløn den adfærd, du ønsker, og gør opgaven let at forstå.

Kontakt, ro, indkald, lineføring, håndtering og evnen til at skifte mellem aktivitet og afslapning er gode hverdagsfærdigheder.

Racen kan desuden have stor glæde af næsearbejde, søgeopgaver, agility, rally eller andre aktiviteter, hvis de tilpasses den enkelte hund.

Læs også Hunderacer.dk's guide til hundens kropssprog, så træningen tilpasses hundens faktiske signaler.

Jagtinstinkt og rottejagt

Jagtinstinktet er en central del af racens historie og bør ikke nedtones.

DKK beskriver den Dansk/Svenske gårdhund som en eminent rottejæger og understreger, at jagtinstinktet fortsat er meget velbevaret.

FCI beskriver også racens historiske funktion som rottejæger og vagthund på gårdene.

Det kan stadig ses i hverdagen, hvor nogle individer reagerer meget hurtigt på smådyr, bevægelse og interessante spor.

Et normalt godt indkald kan derfor blive udfordret, hvis en mus, rotte eller andet spændende dyr dukker op.

Indkald bør trænes systematisk og vedligeholdes gennem hundens liv.

Have og graveadfærd

Haveejere bør være realistiske omkring racens historiske arbejdsadfærd.

DKK beskriver direkte, at gårdhunden gerne graver efter muldvarpe, mosegrise og andre smågnavere.

En perfekt, urørt græsplæne og en meget jagtinteresseret gårdhund er derfor ikke altid den mest harmoniske kombination.

En sikkert indhegnet have er en fordel. DKK bemærker samtidig, at racen generelt ikke er særligt tilbøjelig til at strejfe og ofte holder tæt kontakt med familien.

En have erstatter dog ikke ture og oplevelser uden for hjemmet.

Familie og børn

DKK beskriver racen som meget glad for leg og fremhæver især dens begejstring for leg sammen med børn.

Det er et positivt racetræk, men må ikke fortolkes som en garanti for, at enhver gårdhund automatisk passer til alle børn.

Børn bør lære at respektere hundens hvile, lade den gå væk og undgå fastholdelse eller hårdhændet leg.

Samvær mellem små børn og hund bør foregå under voksent opsyn.

Den voksne bør kunne reagere på tidlige tegn på ubehag frem for først at reagere ved knurren eller flugtadfærd.

Læs mere om hundens signaler og kropssprog.

Andre hunde og kæledyr

DKK beskriver gårdhunden som en social selskabshund, der fint kan trives flere sammen.

Det er dog for bredt at skrive, som den eksisterende side gør, at racen generelt er venlig mod alle andre dyr.

Forholdet til andre hunde afhænger af individ, erfaringer, socialisering og den konkrete introduktion.

Omkring gnavere og andre smådyr er jagthistorien særligt relevant.

En hund, der historisk er udviklet til effektivt at dræbe rotter og mus, bør ikke forventes automatisk at kunne leve sikkert med fritgående hamster, marsvin eller andre smådyr.

Introduktioner bør derfor tilpasses både individ og dyreart.

Gøen og vagtsomhed

Gårdhunden har historisk fungeret som alarmklokke på gården.

Det betyder, at opmærksomhed på mennesker eller aktivitet omkring hjemmet er en del af racens baggrund.

Det betyder ikke nødvendigvis konstant gøen.

Den amerikanske raceklub beskriver eksempelvis vagtsignalet som en slags “dørklokke”-funktion, hvor hunden varsler, men bør falde til ro igen, når situationen er afklaret.

Individ, miljø og træning påvirker naturligvis, hvor meget den konkrete hund gør.

Alene hjemme

Dansk/Svensk gårdhund søger typisk meget menneskelig kontakt.

Det betyder ikke, at racen ikke kan lære at være alene hjemme, men der findes ikke et bestemt racebaseret antal timer.

Alenetid bør bygges gradvist op og tilpasses alder, erfaring, temperament og hundens faktiske trivsel.

Begynd med korte perioder og øg først, når hunden kan finde ro.

Hvis den viser vedvarende uro, gøen eller destruktiv adfærd, bør træningen justeres frem for blot at øge tiden.

Hundens toiletbehov skal samtidig indgå i planlægningen. Se Hunderacer.dk's guide til hundens daglige behov for at komme ud.

Lejlighed og bolig

Dansk/Svensk gårdhund kan godt leve i en mindre bolig, hvis dens aktivitets- og beskæftigelsesbehov dækkes udenfor.

Den lille størrelse gør boligen praktisk, men aktivitet og jagtinteresse forsvinder ikke, fordi hunden bor i lejlighed.

I en lydt bolig bør man især tænke over alarmgøen og hundens mulighed for at falde til ro omkring lyde på gangen.

En stor have er derfor ikke et krav, men en aktiv daglig rutine er.

Pels og fældning

Pelsen er kort, hård og glat og kræver meget lidt egentlig pelspleje.

DKK klassificerer pelsplejebehovet som lavt og skriver, at pelsen stort set passer sig selv.

Den eksisterende påstand om, at racen kun fælder lidt, bør dog rettes.

DKK fremhæver direkte, at racen kan fælde meget to gange om året, og at de korte stive hår kan sætte sig fast i møbler og tekstiler.

Let børstning kan hjælpe med at fjerne løse hår.

Bad gives efter behov frem for efter den eksisterende regel om hver anden eller tredje måned.

Racen bør ikke markedsføres som allergivenlig.

Størrelse og vægt

Dansk/Svensk gårdhund er en lille, kompakt og let rektangulær hund.

FCI-standarden angiver:

• Han: 34–37 cm.
• Hun: 32–35 cm.
• Tolerance: ±2 cm.

DKK angiver desuden en typisk vægt på 7–12 kg.

FCI fastsætter ikke et numerisk vægtinterval, så de 7–12 kg skal beskrives som DKK's raceangivelse.

Racen hører på Hunderacer.dk hjemme blandt små hunderacer.

Sen modning

FCI fremhæver direkte, at Dansk/Svensk gårdhund er kendt for at modne sent.

Det gør den eksisterende Hunderacer.dk-påstand om, at hunden er voksen ved 10–15 måneder, for simpel.

Den amerikanske raceklubs standarduddybning beskriver, at fuld fysisk udvikling først kan ses omkring tre til fire år og i nogle tilfælde endnu senere hos hanner.

Det betyder ikke, at en treårig hund stadig skal behandles som en lille hvalp, men at kroppen og racetypen kan udvikle sig længe efter den første fødselsdag.

Sundhed og PLL

Sundhedsafsnittet skal bygge på konkrete raceprogrammer frem for den gamle generiske liste over patella, HD og epilepsi.

Primary Lens Luxation – PLL

PLL er det vigtigste konkrete racespecifikke danske avlspunkt.

DKK kræver, at afkom kun kan stambogsføres, hvis mindst ét af forældredyrene er registreret genetisk fri for PLL i DKK.

En PLL-DNA-test gælder hele livet. Hvis begge forældredyr er registreret fri, kan afkom registreres som fri via aner.

For Basis+ skal begge forældredyr have kendt PLL-status, og kun den ene må være bærer.

Andre sundhedsundersøgelser

Den amerikanske raceklub beskriver frivillig screening for blandt andet hofter, albuer, patellaluksation, PLL og BAER-høretest.

Det kan være relevante ekstra spørgsmål til en opdrætter, men de må ikke fremstilles som obligatoriske danske DKK-tests.

AKC's DNA-oversigt viser desuden, at flere DNA-tests er identificeret i racen, herunder PLL, men eksistensen af en tilgængelig test er ikke det samme som et dansk obligatorisk avlskrav.

Hvalp og opdrætter

Ved valg af Dansk/Svensk gårdhund bør temperament, sundhed og funktion veje højere end farvetegning eller et særligt sødt udtryk.

Spørg blandt andet:

• Hvordan er forældredyrenes temperament?
• Hvor stærkt er deres jagtinstinkt?
• Hvordan fungerer de med ro efter aktivitet?
• Hvad er begge forældredyrs PLL-status?
• Er mindst én dokumenteret genetisk fri?
• Kan resultaterne ses i DKK?
• Er der foretaget andre relevante sundhedsundersøgelser?
• Hvordan socialiseres hvalpene?
• Hvordan trænes håndtering og ro?
• Hvordan matcher opdrætteren hvalpens temperament med køberens hverdag?

Fordi racen både er hurtig, lærenem og jagtinteresseret, er temperament og aktivitetsprofil mindst lige så vigtige som udseendet.

Pris

Prisen på en Dansk/Svensk gårdhund-hvalp varierer efter blandt andet opdrætter, stamtavle, sundhedsarbejde, linjer, udbud og efterspørgsel. Derfor bør et fast prisinterval ikke stå som permanent racefakta uden aktuelle, verificerede danske markedsdata.

Ved valg af hvalp bør dokumenteret PLL-status, temperament og seriøst avlsarbejde vægte højere end at finde den billigste hund.

Medregn desuden løbende udgifter til blandt andet forsikring, foder, dyrlæge, træning og almindeligt udstyr.

Læs Hunderacer.dk's guide til valg af hundefoder.

Historie og oprindelse

Dansk/Svensk gårdhund er en gammel gårdhundetype fra Danmark og det sydlige Sverige.

DKK beskriver arkæologiske fund, som viser hunde af lignende type langt tilbage i historien, og racen har i århundreder været knyttet til landbruget.

Den havde flere funktioner: den fangede rotter og mus, varslede når fremmede kom til gården og fungerede samtidig som familie- og selskabshund.

Racen er ikke en terrier. FCI placerer den i gruppe 2 blandt pinscher- og schnauzertyperne, nærmere bestemt sektion 1.1 Pinschertype.

Da de små traditionelle gårde blev færre, faldt racens antal også. DKK og Svenska Kennelklubben begyndte derfor et organiseret rednings- og registreringsarbejde i 1980'erne.

Danmark og Sverige anerkendte racen under det fælles navn i 1987.

FCI gav provisorisk anerkendelse i 2008 og definitiv anerkendelse den 29. april 2019.

I USA kom racen i AKC Foundation Stock Service i 2011, men fuld AKC-anerkendelse kom først med virkning fra 1. januar 2025.

Dansk/Svensk gårdhund og Jack Russell Terrier

Dansk/Svensk gårdhund bliver ofte forvekslet med Jack Russell Terrier, men de er ikke samme type hund.

Gårdhunden er FCI-placeret blandt pinschertyperne og har historisk haft en bred gårdfunktion med rottejagt, alarm og selskab.

Jack Russell Terrier er derimod en terrier udviklet til jagtarbejde.

Begge kan være livlige, hurtige og jagtinteresserede, så udseendet alene fortæller ikke hele historien.

Vil du sammenligne dem direkte, kan du læse Hunderacer.dk's guide til Jack Russell Terrier.

Passer Dansk/Svensk gårdhund til dig?

Perfekt hvis

• ✓ du ønsker en aktiv, lille familiehund
• ✓ du gerne vil træne og lege med din hund
• ✓ du ønsker en social hund tæt på familien
• ✓ du kan tilbyde nye oplevelser og mental stimulering
• ✓ du synes hundesport eller næsearbejde lyder interessant
• ✓ du kan leve med en hund, der reagerer hurtigt på smådyr og bevægelse

Vær opmærksom på

• ! jagtinstinktet er stadig velbevaret
• ! den kan grave målrettet efter smådyr
• ! racen er hurtig både fysisk og mentalt
• ! understimulering kan give en kreativ hund med egne projekter
• ! pelsen kan fælde markant sæsonmæssigt
• ! PLL-status er vigtig ved valg af opdrætter
• ! racen modner relativt sent

Dansk/Svensk gårdhund passer især til mennesker, der ønsker en lille hund med arbejdslyst, legelyst og tæt familiekontakt frem for en passiv selskabshund.

Hvis du ønsker en meget rolig hund, meget lav interesse for smådyr eller en hund, der trives med et ensformigt aktivitetsniveau, findes der sandsynligvis bedre matches.

FAQ

Er Dansk/Svensk gårdhund en god familiehund?

Ja, racen kan være en meget social og aktiv familiehund. DKK beskriver den som menneskeglad og særligt glad for leg, men den har samtidig brug for aktivitet, træning og mental beskæftigelse.

Er Dansk/Svensk gårdhund god med børn?

DKK fremhæver racens store glæde ved leg sammen med børn. Samvær med mindre børn bør stadig foregå under voksent opsyn, og børn skal lære at respektere hundens signaler og hvile.

Hvor meget motion kræver en Dansk/Svensk gårdhund?

DKK klassificerer aktivitetsniveauet som middel, men racen er livlig og har brug for både fysisk aktivitet og mental beskæftigelse. Behovet bør tilpasses den enkelte hund frem for et fast antal minutter.

Hvor stor bliver en Dansk/Svensk gårdhund?

FCI angiver 34–37 cm for hanner og 32–35 cm for tæver med en tolerance på plus eller minus 2 cm.

Hvor meget vejer en Dansk/Svensk gårdhund?

DKK angiver 7–12 kg. FCI-standarden fastsætter ikke et numerisk vægtinterval.

Har Dansk/Svensk gårdhund jagtinstinkt?

Ja. DKK beskriver jagtinstinktet som meget velbevaret, og racen har historisk været en effektiv rotte- og musejæger.

Gøer Dansk/Svensk gårdhund meget?

Racen har historisk fungeret som alarmhund og kan varsle om aktivitet omkring hjemmet. Hvor meget den konkrete hund gør, afhænger også af individ, miljø og træning.

Fælder Dansk/Svensk gårdhund?

Ja. Pelsen kræver meget lidt pleje, men DKK beskriver markant fældning omkring to perioder om året.

Kan Dansk/Svensk gårdhund være alene hjemme?

Det afhænger af individ, alder, erfaring og gradvis træning. Der findes ikke et bestemt racebaseret antal timer, som gælder alle gårdhunde.

Hvad koster en Dansk/Svensk gårdhund?

Der findes ikke ét stabilt dansk hvalpeprisniveau, der bør stå som permanent racefakta. Prisen varierer blandt andet efter opdrætter, stamtavle, sundhedsarbejde og efterspørgsel.

Udforsk mere

Se også relevante hundeguider

Udforsk kategorier, der er relevante for denne race.

FamiliehundeSmå hunderacerSchnauzere, pinschere, molosser og sennenhundeBrune hunderacerHvide hunderacerSorte hunderacer