
Raceinformation
Levetid
12-14 år
Vægt
17-23 kg
Højde
43-53 cm
Nova Scotia Duck Tolling Retriever bliver også kaldt toller eller tolleren – hvilket vi i denne artikel også bruger. Tolleren er en intelligent hunderace der elsker, at bruge al sin tid i det fri. Den elsker at være ude og derfor vil den egne sig fantastisk godt til en familie der bor på landet eller i et hus med en stor baghave. Den elsker at strejfe rundt og udforske.
Det er en hunderace der er nem, at træne og som kan prale af dens ekstreme udholdenhed. Den bør socialiseres allerede fra hvalp, så den ikke udvikler et nervøst sind i dens voksne liv. Den bør introduceres for nye lyde, nye mennesker, dyr og sågar andre hunde tidligt, så den lærer, at begå sig.
Hvis man som førstegangsejer overvejer en Nova Scotia Duck Tolling Retriever, så bør man studere hunden godt på forhånd og lære dens behov at kende, da den har brug for en del stimulering i form af motion og mentale udfordringer.
Det er ikke en hunderace der har et specielt højt jagtinstinkt, men det betyder ikke, at den ikke kan finde på, at jagte et egern, en kat eller andre smådyr. Den er god til børn og ældre – man bør dog være opmærksom på, at leg meden toller kan virke voldsom og derfor kan nogle børn blive skræmte – og hunden kan også ved et uheld komme til, at vælte et mindre barn. Med det sagt, så er det en hunderace der er ufattelig god til børn.
En Nova Scotia Duck Tolling Retriever elsker at behage sin ejer og er meget ivrig når det kommer til træning og indlæring. Det hjælper også på det, at det som bekendt er en intelligent hunderace. Det at den er intelligent betyder også, at den lige så nemt kan lære de dårlige vaner som de gode. Den elsker aktiviteter – herunder også hundesport som eksempelvis lydighed og sporing.
En toller elsker at lege, blive underholdt og underholde sin familie. Den egner sig mest til mennesker der er aktive i deres hverdag. Den vil være den perfekte joggingpartner som du vil have svært ved, at løbe træt. Det er en hunderace der hader at være alene hjemme, hvilket kan skabe lidt problemer hvis man har en travl hverdag. Hvis en toller keder sig for meget, kan den udvikle en destruktiv adfærd. Den destruktive adfærd er ikke nødvendigvis et råb på opmærksomhed, men nærmere et udtryk for, at den keder sig og muligvis føler sig stresset.
En toller kan som sådan godt lide at gø. Det er nok én af de ting der er værd, at arbejde på tidligt. Det er dog vigtigt, at man ikke skræmmer hunden og forsøger, at gøre den ”lydløs”, da alle hunde har behov for, at udtrykke sig – med det sagt, så kan man sagtens forsøge, at mindske det.
Den vil ikke egne sig ret godt som vagthund, selvom den formentlig nok skal give lyd hvis den hører eller ser noget som gør den utryg.