Den grå ulv - alle hunderacers forfader

Alle hunderacer nedstammer fra én forfader: den grå ulv. I dag findes der næsten 400 anerkendte hunderacer på verdensplan. FCI har anerkendt 354 hunderacer, AKC har anerkendt 197 hunderacer og CKC har anerkendt 187 hunderacer. Ens for alle disse racer - både anerkendte hunderacer, ikke anerkendte hunderacer og gadekryds er, at de alle nedstammer fra den grå ulv.

Indholdsfortegnelse

1 DNA

2 En vild ulv bliver til en tam hund

3 Udvikling og selektiv avl

4 Lidt om den grå ulv

5 Ulve i Danmark

6 Ulven er fredet i Danmark

7 Kan en ulv dræbe et menneske?

DNA

Hvordan ved vi, at alle hunderacer nedstammer fra den grå ulv? Det er i virkeligheden meget simpelt, da det er blevet bevist via DNA. Forskere og videnskabsfolk verden over, har undersøgt de forskellige hunderacers DNA og sammenlignet det med DNA fra den grå ulv. Resultatet af de mange undersøgelser viser, at alle hunde deler omtrent 99.9% af sit DNA-materiale med den grå ulv.

Det er interessant, at alle hunderacer har så meget tilfælles, men alligevel er så forskellige. Hvis man kigger på en Chihuahua og en grå ulv, så vil man ikke umiddelbart tænke, at disse to hunderacer deler 99.9% DNA-materiale - alene grundet størrelsen. Man kan begynde, at se sammenligningen, hvis man kigger på hunde som eksempelvis Siberian husky, Alaskan malamute eller Schæferhunden.

Ikke nok med, at de forskellige hunderacer varierer i størrelse, men der er også stor variation når det kommer til adfærd, egenskaber, intelligens og temperament. Det ses ikke hos andre pattedyr, at variationen er så stor og markant, racerne imellem, indenfor samme art.

En vild ulv bliver til en tam hund

Hvordan i alverden får man en vild ulv til, at blive en tam hund? Svaret er ikke så ligetil, da videnskabsfolkene ikke rigtig kan blive enige om, hvordan og hvornår det er sket. Hvis vi gerne vil vide hvornår den grå ulv blev til den hund, vi kender i dag, så lyder vurderingen, at det måtte være sket for mellem 10.000 og 40.000 år siden.

Hvis vi graver lidt videre, så kan videnskabsfolkene ikke rigtig komme med et 100% konkluderende svar på, hvordan det skete, at ulven blev en tam hund. Et af de bedste bud indtil videre er, at ulve begyndte at opholde sig tæt ved vores forfædres lejr- og bopladser. Ulvene blev fristet af muligheden for, at spise resterne fra jægernes jagtbytte. Herefter så nogle af jægerne en mulighed for, at udnytte ulvens egenskaber i jagt. Det resulterede i, at de begyndte at tage ulveunger til sig, hvorefter de trænede dem til det ønskede formål.

Udvikling og selektiv avl

Da mennesket begyndte at bruge ulven til specifikke formål, så fandt de hurtig ud af, at ligesom mennesket - så var der nogle individer der klarede sig bedre til opgaven end andre. Under denne proces blev ulven til en hund. Når man fandt ud af at en hund klarede sig fremragende til jagt, så ville man videreføre disse gener ved, at lade den parre med en anden hund - der ligeledes var god til jagt. Samme proces gjorde sig gældende, når man skulle finde hunde til andre opgaver som eksempelvis: slædehunde, vagthunde og arbejdshunde.

I moderne tider kaldes det selektiv avl. Selektiv avl betyder i det store hele, at man forsøger at forbedre eller vedligeholde specifikke egenskaber i en hund - uanset om dette måtte være udseende, temperament, størrelse eller andet arvemateriale.

I dag findes der racestandarder som er blevet udviklet af de forskellige kennelklubber verden over. I Danmark følger vi racestandarderne som FCI udformer. Disse beskriver i praksis følgende punkter:

  • Hvilken kategori den specifikke hunderacer hører til
  • Historie
  • Helhedsindtryk
  • Vigtige proportioner
  • Temperament
  • Hoved
  • Øjne
  • Ører
  • Krop
  • Hale
  • Forpart
  • Bagpart
  • Bevægelse
  • Pels
  • Størrelse

Hvis en hund afviger fra ovenstående punkter - der er udspecificeret for den specifikke hunderace, så bliver det betragtet som værende en fejl. Hvis man går til hundeudstillinger og hundekonkurrencer, så vil man ofte kigge på om hunden overholder racestandarden. Nogle fejl hos hunden kan være så “alvorlige”, at de bliver diskvalificeret.

Dette er én af grundene til, at der findes stamtavler. En stamtavle viser hundens tidligere generationer - altså det vi kalder et stamtræ. Opdrættere vil ofte bruge denne information til, at målrette og fremavle nye hunde af samme race der lever op til racestandarden. Igen: selektiv avl.

Lidt om den grå ulv

Nu ved vi lidt om historien bag de mange hunderacer der findes i dag. Men hvad med den grå ulv - hvad ved vi om den?

I Danmark kalder vi det blot en ulv - men når vi omtaler “ulven”, så er det som oftest den grå ulv vi mener. Dens videnskabelige navn er Canis lupos. Det er et rovdyr - hvilket betyder, at ulven er en del af ordenen Carnivora der primært består, af kødædende pattedyr. Ulven lever i Asien, Nordamerika og Europa. I Europa er den brune bjørn det største rovdyr på land (landrovdyr) - men det næststørste landrovdyr i Europa er ulven.

Ulven holder primært til i skovarealer og stepper. Her jager den sammen med sammen med resten af flokken (også kaldet et ulvekobbel). Flokken består af et forældrepar og dets voksne afkom. I de områder hvor ulven hører til, er den som oftest øverst i fødekæden. Mennesket og tigeren er ulvens største fjender/trusler.

Ulven lever som regel af større hovdyr, men kan sagtens finde på, at jage mindre dyr som harer, lemminger, mus og ryper. Døde dyr (ødsler) og husdyr kan også være en del af kosten, hvis chancen byder sig.

Ulve i Danmark

Der findes ulve i Danmark, men sådan har det ikke altid været. I 13.000 år fandtes der ulve i Danmark, men grundet jagt blev ulven komplet udryddet i Danmark i 1813. På Sjælland blev ulven allerede udryddet i 1513.

Situationen ændrede sig dog knap 200 år senere. I 2009 blev der i Jylland observeret flere ulve i Midtjylland og Thy. I oktober 2012 blev der fundet en død ulv nær Nors Sø i Thy. Det blev sendt til teknisk analyse og fik taget DNA-tests som kunne bekræfte, at der var tale om en ulv. Siden da er mange ulve observeret og fotograferet. I 2019 vurderede Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus, at der befandt sig i omegnen af 5 ulve i Danmark. I 2020 er det tal fordoblet til 10 ulve - hvoraf fem af dem, er hvalpe født i foråret 2019.

Ulven er fredet i Danmark

Ulven er som udgangspunkt fredet i Danmark. Det betyder i praksis, at den ikke må efterstræbes eller dræbes. Miljøstyrelsen kan dog i visse tilfælde give tilladelse til, at en ulv bliver afskudt. Undtagelsen kan ske, hvis ulven bliver defineret som værende en “problemulv”. Det vil sige, at den enten er truende overfor mennesker, gør gentagen skade på hold af husdyr (f.eks. kvæg) eller opfører sig unaturligt.

Politisk set, så er der mange meninger omkring ulven og dens status som fredet. Nogle politiske partier ønsker, at gøre det lovligt, at jage og dræbe ulven. Andre partier mener, at den skal forblive fredet. Nogle har en delt holdning der skal gøre det lovligt, at dræbe en ulv, hvis den opfører sig truende eller bevæger sig på ens ejendom.

Kan en ulv dræbe et menneske?

Ja, en ulv eller en flok af ulve er i stand til, at dræbe et menneske. Med det sagt, så sker det yderst sjældent. Ifølge Statens Naturhistoriske Museum, så kan det ikke i nyere tid dokumenteres i Danmark, at der har været ét eneste angreb på mennesker. Hvis man kigger på et land som Italien, så er det et land med 60 millioner indbyggere - de har 600-800 ulve og de har ikke haft ét eneste angreb på mennesker de sidste 150-200 år.