Hvorfor slikker min hund mig?

Som hundeejer eller som besøgende hos andre med hund, så har du sikkert før oplevet, at hunden slikker på dig.

Selvom det kan blive en kende for meget til tider, så er det vigtigt at pointere, at det næsten altid vil være et tegn på, at hunden kan lide dig.

Hund slikker sin nyfødte hvalp
Hund slikker sin nyfødte hvalp

Hvorfor slikker hunden?

Der kan være mange grunde til, at din hund slikker på dig. En af grundende til at hunde slikker er, at de allerede som hvalp får det lært fra deres mor.

I det tidlige hvalpeliv slikker tæven sine hvalpe for, at holde dem rene - men også for, at vise dem hvor de hører til.

Hunde slikker også hvis de er på opdagelse og vil undersøge tingene nærmere. Tungen og snuden er en vigtig del af hundens liv når det kommer til, at lære omgivelserne at kende.

Hund slikker en mand der hviler i ansigtet
Hund slikker en mand der hviler i ansigtet

Opmærksomhed

Slikker din hund, kan det også sagtens skyldes, at den vil have din opmærksomhed. De som har oplevet, at blive slikket på vil nemlig hurtigt kunne sætte sig ind i, at de straks begynder, at ae og nusse hunden.

Hunde er ikke dumme og vil derfor lynhurtigt lære, at når de slikker på dig, så vil de få din opmærksomhed og blive kløet bag øret.

Hund slikker liggende kvinde i panden
Hund slikker liggende kvinde i panden

Kærlighed

Lidt i samme kaliber som ovenstående. Men det, at din hund slikker kan sagtens skyldes, at den simpelthen udtrykker sin kærlighed til dig.

Du smager godt eller dufter godt

En anden forklaring på overdreven slikkeri kan være, at din hund bare synes, at du smager godt. Hvis man har en dag hvor man sveder lidt, så kan hunden sagtens finde på, at slikke vores salte hud

Det kan også være, at du har en creme, lotion eller anden hudpleje på, som hunden virkelig godt kan lide. I sådanne tilfælde er det meget sandsynligt, at din hund kan finde på, at slikke.

Hundens lugtesans er meget bedre end menneskers. Hunde kan dufte op mod 2.4 millioner gange så godt som vi mennesker kan. Når din hund slikker, så kan det derfor sagtens skyldes, at du dufter godt for hunden.

Hund slikker på kvindes arm
Hund slikker på kvindes arm

Det kan virke afstressende

Det kan virke afstressende for en hund når den slikker. Den kan forbinde det med noget trygt, rart, velkendt og sikkert, når den slikker.

Underkastelse

Nogle gange slikker hunde fordi de vil underkaste sig dens ejer eller det menneske som den slikker på.

Angst

En lidt mere seriøs grund til, at din hund kan finde på, at slikke er, at den kan være angst. Angsten vil formentlig skyldtes, at din hund er bange for, at undvære dig.

Slikker din hund af denne grund - så er det helt sikkert værd, at snakke med en dyrlæge der i så fald kan udskrive noget angstdæmpende medicin.

Hund slikker kvinde i øret
Hund slikker kvinde i øret

Kommunikation

Måden hvorpå du kommunikere med din hund kan have indflydelse på din hunds adfærd - herunder også om din hund slikker.

Ved at snakke babysprog og pjatte med din hund - hvor du lader den slikke dig i eksempelvis ansigtet, for derefter, at give den en godbid er med til, at forstærke hundens opførsel.

Når din hund får en godbid efter pjatteri, så vil den jo opmuntres til at tro, at ved at slikke, så vil den præsentere god opførsel.

Hund slikker kvinde i ansigtet
Hund slikker kvinde i ansigtet

Hvordan får man hunden til, at stoppe med at slikke

Når man læser at sin hund slikker fordi den måske vil have din opmærksomhed, så kan det være svært, at få sig selv til, at prøve at få den til, at lade være.

Men hvis din hund har et overdreven slikkeri, så er der nogle metoder der forhåbentligt kan hjælpe til med, at mindske slikkeriet.

  • Afled hunden - eksempelvis ved, at kaste en bold.
  • Træn din hund til kun, at slikke på kommando.
  • Skift eventuelle hudcremer ud med nogle der ikke "smager så godt" - eksempelvis nogle der indeholder citron.
  • Sørg for, at belønne hunden når den opfører sig godt.
Hund slikker på kvindes hånd
Hund slikker på kvindes hånd

Undgå at skælde hunden ud

Hvis du har en hund eller oplever at en hund slikker i overdreven grad, så er det vigtigt, at man ikke skælder hunden ud.

Lidt i forlængende med ovenstående, så kan man i stedet for, at skælde ud - måske vælge at aflede sin hund ved, at kaste en bold eller på anden måde fjerne fokus fra slikkeriet.

Når man skælder sin hund ud fordi den slikker, så giver det alligevel din hund det vi kalder for "negativ opmærksomhed".

Selvom hunden måske finder ro ved at slikke og at det er helt naturlig adfærd - så er det vigtigt, at hvis det bliver til gene, at du som ejer er konsekvent.