
Raceinformation
Levetid
12–14 år
Vægt
Han: 30–35 kg
Hun: 26–31 kg
Højde
Han: 54-60 cm
Hun: 50-56 cm
En Gammel Dansk Hønsehund er en hunderace der stammer fra Danmark. Det er en jagthund der opstod omkring 1700-tallet. Det var i 1800-tallet Danmarks absolut mest anvendte jagthund - også den dag i dag, er det en særdeles populær.
Det er en ligevægtig og behersket hunderace, der sagtens kan fungere som familiehund - hvis man som ejer dog bruger den tid som hunden kræver. Det er en hund der som udgangspunkt sagtens kan begå sig sammen med andre hunde, som er tålmodig overfor børn og reagerer positivt på fremmede mennesker. En Gammel Dansk Hønsehund passer bedst ind i en familie der besidder et vist aktivitetsniveau.
Det er ikke den hurtigste hunderace når det kommer til jagt. Den tager sin tid og bevæger sig forholdsvis langsomt. Det er en selvstændig hund der dog altid formår, at bevarer kontakten til jægeren. Den løser opgaven med sindsro. En Gammel Dansk Hønsehund er ikke ret tilbøjelig til, at gå egne veje.
Når man træner en Gammel Dansk Hønsehund, så bør man træne ofte og varieret. En god idé kan også være, at træne hunden i forskellige miljøer - dette gør, at den kan håndtere nye situationer bedre. Den får samtidig stillet sin nysgerrighed. Det er en hund der er meget samarbejdsvillig og den vil meget gerne lære. Motiverende træning med hurtig belønning er vejen frem.
En Gammel Dansk Hønsehund har brug for rigelig af motion - netop derfor vil en familie med et højt aktivitetsniveau være at foretrække. Den elsker, at bevæge sig frit, så den kan udforske området og bruge sin fremragende lugtesans.
Den har en kort og tæt pels der umiddelbart kan føles hård. Men den beskytter ikke ret meget mod vejret. Det anbefales, at man børster den hver dag, da de hvide hår er meget tydelige på møbler, tæpper og tøj. Den fælder en vis mængde, så derfor kan en daglig børstning også afhjælpe dette problem.
Det er en forholdsvis stor hunderace hvor hannerne opnår en højde på 54-60 cm. Tæverne er lidt lavere med deres 50-56 cm. Man kan forvente, at en Gammel Dansk Hønsehund ender op med, at veje 26-35 kg.