
Raceinformation
Levetid
12-14 år
Vægt
6-12 kg
Højde
33-41 cm
Shetland sheepdog har kælenavnet Sheltie. Ved første øjekast minder en Shetland sheepdog og en Collie meget om hinanden, men de er to vidt forskellige hunderacer. Sheltien er en fantastisk kompagnon for alle medlemmer af familien – også børnene. Ved møde med fremmede mennesker kan Sheltien virke sky og reserveret.
Som vagthund vil en Shetland sheepdog egne sig godt, da den er god til, at give lyd fra sig, hvis den føler at der er noget galt. Det er essentielt, at man træner sin Sheltie godt, da den eller kan blive lidt af en plage.
Hvis man spørger enhver hundeejer der ejer en Shetland sheepdog, så vil de alle formentlig fortælle dig hvor intelligent en hund de har. Dr. Stanley Coren som er dyreekspert med speciale indenfor intelligens, har undersøgt rygterne nærmere. Det viser sig, at holde stik. Studierne som han foretog viste at Shetland sheepdog ligger nummer 6 over verdens mest intelligente hunderacer, når det kommer til forståelse af nye kommandoer og følge dem til dørs.
Når det kommer til hundesport og agility især, så dominerer Shetland sheepdog ofte konkurrencen i deres størrelsesgruppe. Grunden dens oprindelse, så har en Shetland sheepdog et stærkt hyrdeinstinkt og man skal derfor ikke blive synderligt overrasket, hvis man oplever at den prøver at hyrde egern, kaniner og børn. Det vil typisk vise sig ved, at den løber rundt om ”målet” og gøer/napper. Det er vigtigt, at når en Shetland sheepdog opfører sig sådan, at man tager hånd om problemet, da det ellers kan resultere i bid. Man bør aldrig lade sin Shetland sheepdog hyrde, medmindre man går til træning/hundesport hvor det bliver opfordret.
En Shetland sheepdog fælder meget. Utrolig meget. Hvert år bliver hundeejere overraskede over hvor meget de fælder, hvilket desværre resulterer i, at der er mange hunde der bliver givet væk eller solgt. Hvis man har en Shetland sheepdog skal man forvente, at hive støvsugeren frem jævnligt. Man kan uden tvivl mindske mængden af pels i hjemmet, hvis man sørger for at børste den godt hver dag.