Braque d'auvergne

Kort fortalt

Braque d’Auvergne er en fransk, stående jagthund fra Auvergne og Cantal. Den er avlet til at finde fuglevildt, markere det ved at stå stille og samarbejde med jægeren i varieret terræn. Racen har kort, sort-hvid pels, en kraftig men smidig bygning og et stort behov for bevægelse. FCI placerer den i gruppe 7 under kontinentale stående jagthunde. Som familiehund kan den være tæt på sine mennesker og forholdsvis rolig indendørs, når dens daglige behov bliver mødt. Den passer bedst til et hjem med jagt, målrettet træning eller anden seriøs beskæftigelse – ikke til en hverdag, hvor den primært skal ligge hjemme alene.

Racefakta

Racenavn	Braque d’Auvergne (Auvergne Pointer)
FCI	Nr. 180, gruppe 7, sektion 1.1
Oprindelse	Frankrig, navnlig Cantal i Auvergne
Hanner – skulderhøjde, FCI	57–63 cm; idealhøjde 60 cm
Tæver – skulderhøjde, FCI	53–59 cm; idealhøjde 56 cm
Vægt, DKK	22–30 kg
Pels	Kort, glansfuld, sort med hvide aftegninger, plettet eller gråsprængt udtryk
Oprindeligt arbejde	Stående fuglejagt
Levetid	Intet dokumenteret officielt racespecifikt interval i de anvendte kilder

Den internationale standard og den danske racebeskrivelse gengiver ikke samtlige mål ens. Hvor det gælder tævernes højde, angiver FCI 53–59 cm, mens DKK's raceside angiver 55–60 cm. Vælg derfor kilde, når konkrete centimeter bruges i registrering eller racefakta.

Er Braque d’Auvergne lovlig i Danmark?

Ja. Braque d’Auvergne står ikke på Fødevarestyrelsens liste over de 13 forbudte hunderacer. Almindelige regler om hundehold, forsikring, identifikation og ansvar gælder naturligvis stadig.

Ved avl gælder også de danske dyrevelfærdsregler i bekendtgørelse nr. 607 af 26. maj 2025. De stiller generelle krav om blandt andet sundhed og ansvarlig brug af avlsdyr. Det ville være forkert at overføre en anden races særlige testkrav til Braque d’Auvergne uden dokumentation. Det franske raceklubprogram omtales nedenfor som et udenlandsk avlsprogram, ikke som en dansk lovbestemmelse.

Historie og oprindelse

Racen har sit historiske centrum i Cantal-området i den franske region Auvergne. Ifølge FCI har denne type stående jagthund været til stede i området i over to århundreder. Den er formet af jægeres udvælgelse af hunde, der kunne arbejde stabilt i det lokale terræn, snarere end af ønsket om et bestemt udstillingsudtryk.

FCI-standarden nævner en mulig forbindelse til Malteserordenens riddere, men fremstiller deltagelsen som en historisk mulighed. Der er ikke grundlag for at gøre det til et fastslået ophavsforhold. Hundens jagtformål er langt sikrere dokumenteret: en robust og udholdende stående fuglehund, som kunne arbejde længe med sin fører.

Racen omtales undertiden som Bleu d’Auvergne, en henvisning til det blålige helhedsindtryk, som den sorte og hvide pels kan give. Det er ikke en separat FCI-race.

Udseende og kropsbygning

Braque d’Auvergne er en mellemstor til stor hund af klassisk braque-type. Kroppen er stærk og forholdsvis harmonisk uden at være tung. Den dybe brystkasse, lige overlinje og muskuløse ben hænger sammen med racens udholdenhed i jagtterræn. Hundens længde er ifølge FCI omtrent som skulderhøjden, så den fremstår hverken påfaldende langstrakt eller kvadratisk kompakt.

Hovedet er langt og proportioneret, næsen sort og øjnene mørkt hasselnøddefarvede. Ørerne er lange, bløde og hængende, sat forholdsvis langt tilbage. Når hunden står i opmærksomhed, får det rolige ansigt et meget koncentreret udtryk. Den naturlige hale skal nå omtrent til haserne og bæres vandret; racestandarden omtaler også traditionelt kuperede haler, men dette er ikke en opfordring til at kupere i Danmark.

Sort-hvid pels og de to dokumenterede tegningstyper

Den korte, blanke pels er et vigtigt kendetegn. FCI beskriver farven som sort med hvide aftegninger i varierende omfang. Aftegningerne kan give et tydeligt plettet eller et mere gråsprængt udtryk, ofte med større sorte partier og et overvejende sort hoved. En hvid blis kan løbe hen over snuden og op mod panden.

Standarden beskriver disse to pelsudtryk, men det er ikke to separate racer. Et helt hvidt eller helt sort eksemplar ligger uden for standardens farvebeskrivelse. Købere bør se hunde fra den aktuelle avlslinje, fordi fotografier med dårlig belysning kan skjule både pelsens struktur og mønstrets variation.

Størrelse og vægt: FCI og DKK adskilt

FCI angiver 57–63 cm for hanner med idealhøjden 60 cm og 53–59 cm for tæver med idealhøjden 56 cm. Standarden nævner desuden en tolerance på plus 2 og minus 1 cm i forbindelse med bedømmelse. Det ændrer ikke de almindeligt angivne intervaller for racen.

DKK angiver 22–30 kg på sin raceside. Det er en vægtoplysning fra DKK, ikke et særskilt vægtinterval fastsat af FCI i den engelske standard. DKK beskriver tævernes højde som 55–60 cm, hvilket er lidt anderledes end FCI-standarden. I en raceprofil giver det bedst mening at oplyse begge størrelseskilder tydeligt og bruge FCI ved omtale af den internationale standard.

Temperament og hverdag

FCI beskriver Braque d’Auvergne som mild, kontaktsøgende og samarbejdsvillig. Det passer med racens oprindelige arbejde: Den skal kunne afsøge store områder, men samtidig holde kontakt med føreren, så den kan lede jægeren frem til fundet vildt. En veldisponeret hund kan derfor være meget nærværende i hjemmet og koncentreret i arbejdet.

Det er dog en jagthund, der reagerer på lugt, fugle og bevægelse. Den kan være let at motivere under struktureret træning, men svært ved at afbryde en spændende fært på egen hånd. Temperamentet formes også af opdræt, tidlige oplevelser og familiens håndtering. At racen beskrives som venlig i standarden er ikke en garanti for, at alle individer er sociale i enhver situation.

Jagtinstinkt: Hvad betyder en stående jagthund?

En stående jagthund leder efter fuglevildt og markerer det ved at standse og stå stille, ofte med kroppen spændt og næsen rettet mod færten. Det giver jægeren mulighed for at nærme sig. Det er noget andet end en drivende hund, der arbejder med at sætte vildt i bevægelse over længere afstande.

For Braque d’Auvergne er søg, stand og kontakt til jægeren centrale. Mange ejere bliver overraskede over, hvor tydeligt denne adfærd kan ses uden for jagtsæsonen: Hunden fryser et øjeblik ved en interessant fært, arbejder systematisk i vinden eller retter al opmærksomhed mod en fugl i et krat. Træning skal give den sikre rammer omkring den adfærd, ikke forsøge at gøre den fuldstændig ligeglad med vildt.

Jagtarbejde og alternative opgaver

Racen er avlet til fuglejagt, og ejere med reel mulighed for at arbejde med hundens naturlige funktion har et godt udgangspunkt. For andre kan veltilrettelagt næsearbejde, søgeøvelser, apportering og kontrolleret træning i varierende terræn give meningsfuld beskæftigelse. Det er ikke det samme som at tilbyde en fuld jagtsituation, men det giver hunden mulighed for at bruge færdigheder, der ellers let bliver undervurderet.

Et simpelt søg kan begynde med, at ejeren lægger et par genstande i kort græs og belønner hunden for at finde dem. Sværhedsgraden kan gradvist øges med afstand, vind og underlag. Læg også vægt på at kunne stoppe aktiviteten, holde pauser og vende hjem uden at være konstant ophidset.

Motion og aktivitetsbehov

DKK placerer racen blandt de aktive franske hønsehunde og fremhæver et stort behov for bevægelse og opgaver. Gåture er et godt udgangspunkt, men flere af dem bør give plads til at snuse, arbejde med føreren og udforske varierede omgivelser. En have kan være praktisk, men den kan ikke erstatte et indholdsrigt hundeliv.

Der findes ikke et dokumenteret officielt minutkrav for Braque d’Auvergne. Et fast tal ville skjule forskellen mellem en ung hund, en veltrænet voksen jagthund og en ældre hund. Se i stedet på hundens restitution, evne til at falde til ro, kondition og aktuelle opgaver. Voksne hunde kan have glæde af lange, varierede ture, men belastning hos hvalpe og unge hunde skal bygges gradvist op.

Træning og samarbejde

Den bedste træning udnytter racens lyst til at samarbejde og dens nysgerrighed over for omgivelserne. Lær hunden, at kontakt med føreren giver adgang til noget værdifuldt: at fortsætte en søgeopgave, finde en dummy eller undersøge et område på signal. Korte, klare øvelser virker bedre end en lang række gentagelser, når hunden allerede er mentalt træt.

Begynd tidligt med navn, kontakt, ro, håndtering og gode rutiner. I den første tid kan du bruge guiden til hvalpetræning, hvor indkald og linearbejde indgår som basale færdigheder. På den voksne hund bør træningen fortsætte, når miljøet bliver sværere: ved skovkanter, marker med vildtfært eller nye steder. En hund, der kan sit indkald hjemme i haven, har ikke nødvendigvis lært det i et åbent jagtterræn.

Indkald og sikkerhed på tur

Det stærke jagtinstinkt gør indkald til en central sikkerhedsøvelse. Træn først på korte afstande, øg langsomt forstyrrelserne, og giv hunden gode erfaringer med at komme helt ind til ejeren. Brug langline, når du endnu ikke kan stole på indkaldet. Linen gør det muligt at øve kontakt uden at sætte vildt, trafik eller hund i fare.

Løs hund kan kun være forsvarligt, når omgivelser, gældende regler og hundens faktiske træningsniveau tillader det. Vær især opmærksom i områder med ynglende fugle eller mange vildtspor. Racens naturlige søg kan blive meget intenst; det er bedre at planlægge sikre situationer end at teste lydigheden på et tidspunkt, hvor hunden allerede er på vej efter en interessant fært.

Familieliv, børn og gæster

En Braque d’Auvergne kan leve tæt sammen med familien, og den franske standard beskriver en hund, som tilpasser sig familielivet. Den fysiske størrelse og den høje energi betyder dog, at børn skal lære at møde hunden roligt. Et barn bør ikke have ansvar for at holde en ivrig, voksen jagthund tilbage i linen.

I dagligdagen er det hjælpsomt med faste hvilepladser, rolige hilsner og mulighed for at gå væk fra støj og leg. Lad voksne styre kontakten mellem små børn og hunden, især omkring mad, søvn og intense aktiviteter. De samme regler gælder ved gæster: ikke alle behøver hilse på hunden, og den skal ikke belønnes for at springe op for at få opmærksomhed.

Andre hunde, katte og smådyr

Social omgang med andre hunde er en færdighed, der skal opbygges, uanset race. Mange stående jagthunde er vant til at arbejde i nærheden af mennesker og hunde, men den enkelte hunds erfaringer og temperament bestemmer, hvordan møderne forløber. Rolige, kontrollerede introduktioner er mere værdifulde end at lade alle møder blive vild leg.

Med katte, kaniner og fritgående fjerkræ skal jagtinstinktet indgå i planlægningen. En hund, som er venlig mod familiens kat indendørs, kan stadig reagere kraftigt på en fugl, der letter udenfor. Brug barrierer og line i begyndelsen, og skab sikre rum til smådyr. Den oprindelige arbejdsfunktion må ikke forveksles med en garanti for at kunne omgås alle dyr frit.

Alene hjemme

Racen er tæt knyttet til sine mennesker og skal gradvist lære, at kortvarig adskillelse er ufarlig. Begynd med rolige pauser i hjemmet og øg først tiden, når hunden bliver liggende afslappet. Brug ikke en lang arbejdsdag som den første egentlige træning. Gør afgang og hjemkomst hverdagsagtige, og overvej hjælp til pasning, hvis planen kræver meget alenetid.

Der findes ingen dokumenteret racespecifik grænse på eksempelvis fire, seks eller otte timer. Hundens alder, temperament, tidligere erfaring og aktuelle trivsel er vigtigere end et skematisk tal. En hund, der har været aktiv hele morgenen, skal også lære at finde ro. Konstant aktivering er ikke en holdbar løsning på alene-hjemme-problemer.

Bolig og hverdagsliv

En stor have er bekvem, men den siger ikke meget om kvaliteten af hundens hverdag. Braque d’Auvergne har mere glæde af ture med indhold, træning og social kontakt end af mange passive timer bag et hegn. I en mindre bolig bliver planlægningen tilsvarende vigtig: Har man adgang til sikre træningsområder, og er der tid til aktivitet før og efter arbejde?

Hunden skal have et sted, hvor den kan sove uforstyrret, og en hverdag, hvor aktivitet veksler med pauser. Et hjem med meget trafik, løse dyr og få muligheder for udendørs arbejde kan være udfordrende. Det afgørende er ikke kun antallet af kvadratmeter, men ejerens realistiske muligheder for at give hunden både opgaver og hvile.

Pelspleje, ører og poter

Den korte, glatte pels kræver som regel beskeden pleje. En blød børste eller gummibørste kan fjerne løse hår og snavs efter ture i terrænet. Kig samtidig pelsen efter for flåter, småskrammer og plantedele. Efter ture gennem højt græs er det især værd at kontrollere mellemrummene mellem tæerne.

De lange, hængende ører fortjener opmærksomhed. Kig efter rødme, lugt, irritation og usædvanligt meget ørevoks, og få hunden undersøgt, hvis noget ændrer sig. Rens ikke automatisk dybt i ørerne; brug den metode, dyrlægen anbefaler, hvis rensning er nødvendig. Neglene skal holdes passende korte, og regelmæssig tandbørstning er en fornuftig del af hundens almindelige pleje.

Fælder racen, og er den allergivenlig?

Braque d’Auvergne fælder. De korte hår kan være mindre synlige i pelsen end hos en langhåret race, men de kan stadig sætte sig i møbler og tøj. En ugentlig gennemgang og hyppigere børstning i perioder med mere fældning gør det lettere at holde styr på hårene.

Ingen hunderace kan garanteres at være allergivenlig. Reaktioner på hundeallergener handler ikke alene om, hvor meget hår man kan se på gulvet. Ved kendt allergi bør familien tage individuel rådgivning og undersøge egen reaktion frem for at vælge hund udelukkende ud fra pelstype.

Sundhed: Hvad er dokumenteret?

Det franske raceklubarbejde lægger vægt på at begrænse arvelige lidelser, blandt andet hofteledsdysplasi. Raceklubbens avlscharter stiller krav om, at avlshunde bliver undersøgt for HD som en del af klubbens egen ordning. Det viser, at hofterne er et relevant emne at spørge ind til ved køb – ikke hvor stor en andel af alle Braque d’Auvergne-hunde der får sygdommen.

En offentlig, raceomfattende sygdomshyppighed eller en præcis levetidsfordeling fremgår ikke af de kilder, der er anvendt her. Derfor ville det være misvisende at give en procent for HD, epilepsi, øjensygdomme eller andre lidelser uden bedre dokumentation. Tag i stedet udgangspunkt i sundhed på begge forældredyr, dokumenterede undersøgelser, deres nærmeste slægtninge og en dyrlæges vurdering af den konkrete hund.

HD-undersøgelser og avlsdokumentation

Bed om resultater fra hofteundersøgelser, når de findes for forældredyrene, og få forklaret, hvem der har vurderet røntgenbillederne. Spørg også, om undersøgelsen følger den franske raceklubs anbefalinger eller et andet officielt program. En undersøgelse fortæller noget vigtigt om den undersøgte hund, men den er ikke en garanti for alle hvalpes fremtidige helbred.

DKK's raceside viser generelle avlskrav, herunder dokumentation for faderhundens testikelstatus samt overholdelse af DKK's etiske avlsregler. Her står ikke et særskilt racespecifikt HD-screeningskrav. De generelle danske bestemmelser om ansvarlig avl gælder uanset dette. En køber kan derfor med god grund efterspørge flere oplysninger, end minimumsreglerne alene kræver.

Levetid og den ældre hund

Et præcist officielt levetidsinterval for Braque d’Auvergne kan ikke dokumenteres ud fra de anvendte FCI-, DKK- og raceklubkilder. De angiver raceegenskaber og avlsarbejde, men ikke et pålideligt samlet gennemsnit for levealder. Derfor angives der ikke et gættet antal år i racefakta.

Som hunden bliver ældre, kan aktivitetsniveau og restitution ændre sig. Hold øje med halthed, ændret lyst til at rejse sig, vægtændringer og øget træthed. Besøg hos dyrlægen giver mulighed for at tilpasse motion, kost og eventuel behandling. At hunden engang var en meget udholdende jagthund betyder ikke, at den som senior skal fortsætte med de samme belastninger.

Fodring og vægtstyring

En aktiv jagthund kan bruge meget energi i perioder med hårdt arbejde, men behovet falder ofte på hviledage og uden for sæsonen. Giv et fuldfoder, der passer til hundens alder, størrelse og aktuelle aktivitetsniveau, og justér mængden efter dens kropstilstand. Ribbenene skal kunne mærkes uden et tykt fedtlag, og en tydelig ændring i vægten bør føre til en vurdering af rutinerne.

Godbidder til træning tæller med i dagens samlede energimængde. Store måltider lige før eller efter hård fysisk aktivitet bør undgås; drøft fodringsrutiner med dyrlægen, især hvis hunden arbejder længe ad gangen. Foder kan støtte sundhed og restitution, men det erstatter ikke relevant undersøgelse og behandling.

Hvalp og valg af opdrætter

Se forældredyrene og spørg ind til deres jagtlyst, evne til at falde til ro og hverdag sammen med mennesker. En opdrætter bør kunne fortælle konkret om sine linjer og vise relevant dokumentation frem for kun at fremhæve gode udstillingsresultater. Bed blandt andet om sundhedsoplysninger, registrering og oplysninger om hvalpenes opvækst.

Den første tid handler om at skabe en tryg kontakt og introducere hvalpen til nye steder i et tempo, den kan følge. Guiden til socialisering af hvalpen beskriver, hvordan møder med mennesker, dyr og miljøer kan bygges roligt op. Læg desuden et realistisk budget for træning, transport, udstyr og hundeforsikring; ansvarsforsikring er lovpligtig i Danmark, mens sygedækning er et valg. En køber bør ikke planlægge, at en hvalp hurtigt kan følge voksne jagthunde på lange, krævende ture.

Braque d’Auvergne sammenlignet med andre hønsehunde

Braque d’Auvergne er én af flere kontinentale stående jagthunde. Den må ikke forveksles med andre franske braque-racer, blot fordi navnene ligner hinanden. Raceidentiteten bestemmes af den konkrete FCI-standard: Braque d’Auvergne er nr. 180 med den karakteristiske sort-hvide pels.

En dansk sammenligning kan begynde med Gammel dansk hønsehund, som også er en stående jagthund, men har et andet ophav og en anden racestandard. Den tyske Korthåret hønsehund er en nærliggende arbejdsmæssig reference, mens den franske Breton har sin egen kropsbygning og jagtstil. Også Gordon setter tilhører de stående jagthunde, men er en setter med andet udseende. Sammenlign først jagtform, arbejdslyst, ejerens erfaring og hverdagsmuligheder – ikke kun pelsfarve eller størrelse.

Fordele og udfordringer ved racen

For en ejer, der arbejder aktivt med sin hund, kan den stærke næse, den naturlige stand og den tætte kontakt i samarbejdet være særlige kvaliteter. Den korte pels er forholdsvis enkel at vedligeholde, og racens rolige sider kan komme tydeligt frem i et hjem med gode rutiner.

Udfordringerne ligger især i den samme arbejdslyst. En spændende fært kan veje tungere end et indkald, og en understimuleret hund kan få svært ved at falde til ro. Dens størrelse og udholdenhed kræver en ejer, der kan håndtere den i line og planlægge et hverdagsliv med relevante opgaver. At være en god jagthund og at være en ukompliceret selskabshund er to forskellige ting.

Hvem passer Braque d’Auvergne til?

Et godt match er ofte en erfaren hundeejer med interesse for jagt, stående hundearbejde, målrettet sportræning eller andre krævende udendørsaktiviteter. Ejerens hverdag skal kunne rumme både bevægelse, mental beskæftigelse og rolig kontakt. Hunden er samtidig en del af familien, ikke et redskab der kun tages frem i jagtsæsonen.

Man behøver ikke nødvendigvis dyrke klassisk jagt for at give hunden gode opgaver, men alternativerne skal være reelle og regelmæssige. Det hjælper, hvis man er villig til at arbejde med indkald, sikkerhed omkring vildt og struktureret træning gennem hele hundens liv. For en førsteegangsejer vil racen ofte kræve mere forberedelse og faglig hjælp end en mindre specialiseret selskabshund.

Hvem bør overveje en anden race?

En anden hundetype kan være et bedre valg, hvis familien ønsker en hund, der primært skal være rolig uden daglige opgaver, eller hvis hverdagen indebærer lange perioder alene og meget lidt tid udendørs. Det samme gælder, hvis man forventer at kunne have hunden løs uden systematisk træning, blot fordi den er venlig i hjemmet.

Racen passer heller ikke godt til et hjem, hvor ingen har lyst til at arbejde med dens jagtadfærd. Træning kan udvikle sikre færdigheder og et stærkt samarbejde, men den bør ikke have som mål at fjerne alle de instinkter, som hunden er avlet for at bruge.

Kort beslutningsresumé

Braque d’Auvergne er en fransk stående jagthund med stærk næse, kort sort-hvid pels og en robust, udholdende bygning. Den kan være tæt på familien og rolig i hjemmet, men kræver regelmæssig fysisk aktivitet, næsearbejde og træning, som passer til en specialiseret jagthund. Den er lovlig i Danmark. FCI angiver en skulderhøjde på 57–63 cm for hanner og 53–59 cm for tæver, mens DKK angiver 22–30 kg. Den franske raceklub arbejder med HD-screening, men der bør ikke opfindes sygdomsprocenter eller et levetidstal uden dokumentation. Racen er mest relevant for mennesker, der aktivt ønsker at samarbejde med en stående jagthund gennem mange år.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en Braque d’Auvergne?

Braque d’Auvergne er en fransk stående jagthund fra Auvergne og Cantal. Den er FCI-anerkendt som race nr. 180 i gruppe 7.

Hvor stor bliver en Braque d’Auvergne?

FCI angiver 57–63 cm for hanner og 53–59 cm for tæver. DKK angiver en vægt på 22–30 kg og har et lidt andet højdeinterval for tæver.

Er Braque d’Auvergne lovlig i Danmark?

Ja. Racen er ikke blandt de 13 hunderacer, som er omfattet af det danske raceforbud.

Er Braque d’Auvergne en god familiehund?

Den kan leve tæt sammen med familien, men har behov for jagtrelateret beskæftigelse, regelmæssig motion og god træning. Den er ikke oplagt som ren selskabshund.

Hvor meget motion kræver Braque d’Auvergne?

Den har et højt aktivitetsniveau og brug for både bevægelse og opgaver med næsen. Der findes ikke et officielt fast minutkrav for racen.

Kan Braque d’Auvergne gå løs?

Det afhænger af indkald, miljø og gældende regler. Jagtinstinktet gør langline og sikre områder relevante, især omkring vildt.

Er racen nem at træne?

Den er samarbejdsorienteret ifølge FCI, men jagtinstinktet stiller krav til systematisk kontakttræning, indkald og belønningsbaseret arbejde.

Kan Braque d’Auvergne være alene hjemme?

Det kan læres gradvist, men alder, tidligere erfaring og trivsel afgør, hvor længe den enkelte hund kan være alene. Der er ingen racespecifik timegrænse.

Fælder Braque d’Auvergne?

Ja. Den har kort pels, som fælder. Enkel børstning kan fjerne løse hår og snavs.

Er Braque d’Auvergne allergivenlig?

Nej. Ingen hunderace kan garanteres allergivenlig, og Braque d’Auvergne fælder.

Hvilke sundhedsundersøgelser er relevante?

Det franske raceklubprogram lægger vægt på HD-screening af avlsdyr. Spørg opdrætteren om dokumenterede hofteresultater og sundhed i familien.

Hvor gammel bliver Braque d’Auvergne?

De anvendte officielle kilder giver ikke et sikkert racespecifikt levetidsinterval. Et bestemt gennemsnit kan derfor ikke dokumenteres her.

Hvad er forskellen på Braque d’Auvergne og Breton?

Begge er franske stående jagthunde, men de har forskellige FCI-standarder, bygning og udseende. Braque d’Auvergne er FCI nr. 180 med kort sort-hvid pels.

Hvad skal jeg undersøge før køb af hvalp?

Undersøg forældrenes temperament, jagtegenskaber, sundhedsdokumentation og hvalpenes opvækst. Overvej også tid til træning, motion og forsikring.

Kilder og redaktionel note

Artiklens centrale raceoplysninger er baseret på FCI’s standard, DKK’s raceside og den franske raceklubs avlsdokumentation. Dansk juridisk status er kontrolleret mod Fødevarestyrelsen og gældende bekendtgørelse om hundehold og avl.

• FCI – Standard nr. 180 (Braque d’Auvergne)
• FCI – Raceoversigt, Braque d’Auvergne
• Dansk Kennel Klub – Braque d’Auvergne
• Réunion des Amateurs de Braque d’Auvergne – Avlscharter
• Fødevarestyrelsen – Ulovlige hunderacer
• Retsinformation – Bekendtgørelse nr. 607 af 26. maj 2025

Redaktionel note: Racebeskrivelser angiver typiske egenskaber. Individuelle hunde kan afvige, og avls- og sundhedskrav bør altid kontrolleres hos de relevante organisationer før køb eller avl.

Udforsk mere

Se også relevante hundeguider

Udforsk kategorier, der er relevante for denne race.

JagthundeStore hunderacerStående jagthunde