
Raceinformation
Levetid
10-14 år
Vægt
Han: 20-27 kg
Hun: 18-25 kg
Højde
Han: 56-66 cm
Hun: 51-61 cm
En vizsla er en alsidig, energisk og livlig stående jagthund. Det er en hunderace der fint kan fungere som familiehund, hvis ejerne forstår, at det er en jagthund de har med, at gøre. Hvis man som kommende ejer beslutter sig for, at anskaffe sig en korthåret vizsla, så er det vigtigt, at man sætter sig ind i hundens behov - herunder især aktivitetsniveau og generel stimulering.
En korthåret vizsla kommer godt ud af det med både børn, voksne og sågar andre hunde. Som ejer af en jagthund er det dog vigtigt, at huske på, at den har et kraftigt jagtinstinkt der gør, at man skal være påpasselig med, at lukke hunden ud i det fri. Spotter den en fugl, en mus eller et egern, så kan den sagtens finde på, at sætte i løb.
En korthåret vizsla har den fantastisk populære egenskab, at den har en utrolig evne til, at holde kontakt under jagt. Det er en hunderace der er meget glad for vand.
Når det kommer til, at aktivere og stimulere en korthåret vizsla, så er hundesport ikke et dårligt sted, at lede. Hundesport som eksempelvis sporing, lydighed og agility kan give rigtig god mening for denne hunderace. Den elsker, at bruge sin næse og kan bedst lide, at bevæge sig frit omkring.
Hvis man ønsker sig en velbalanceret hund, så kan tidlig socialisering, rigelige mængder motion og positive oplevelser - f.eks god menneskelig kontakt - anbefales.
Det er en hunderace der er meget samarbejdsvillig og som elsker, at lære. Grundet dens intelligens og samarbejdsvillighed, så er det som regel en god og nem hunderace, at træne. Den er tæt knyttet til sin ejer. Det er ikke en hunderace der skal trænes hårdt - dette vil højst sandsynligt resultere i en ugidelig hund der ikke vil deltage i træningen. En konsekvent men blid træning er vejen frem for en korthåret vizsla.
Pelsen på en vizsla kommer i 2 varianter. Den type vi skriver om her (FCI nummer 57), er en korthåret vizsla. Der findes dog også en ruhåret variant af vizsla. Den korthårede vizsla har en grov og tæt pels. Den har ingen underuld, så dens pels beskytter den ikke imod kulde og fugt - derfor trives den korthårede vizsla sig bedst i tørt og varmt vejr. En ruhåret vizsla har en vandafvisende underuld der gør den noget mere robust. Uanset om du ejer en korthåret vizsla eller en ruhåret vizsla, så skal begge pelstyper børstes jævnligt.