Alpenländische dachsbracke

Alpenländische Dachsbracke er ikke en stor hund, men den er skabt til et stort stykke arbejde. Den lavbenede, muskuløse jagthund stammer fra Østrig, hvor den gennem generationer har hjulpet jægere med at følge vildtets spor i krævende terræn. Dens korte ben og kraftige krop giver et særligt udseende. Det er dog næsen – og viljen til at bruge den – der for alvor præger hverdagen med racen.

Hjemme kan en Alpenländische Dachsbracke være en rolig og venlig del af familien. På tur er billedet et andet: Et frisk spor kan hurtigt blive mere spændende end ejerens stemme. Den skal derfor have både reel beskæftigelse, træning og sikre rammer omkring sin jagtlyst. Racen er lovlig i Danmark, men er ikke et oplagt valg for den, der blot ønsker en ukompliceret selskabshund.

Kort fortalt

Alpenländische Dachsbracke er en østrigsk, lavbenet jagthund, udviklet til at følge fært i krævende terræn. FCI anerkender racen som nr. 254 i gruppe 6, sektion 2. Dens traditionelle opgaver er eftersøgning af anskudt klovvildt og drivende jagt på hare og ræv. Den har en tæt, vejrbestandig pels, stærke muskler og et udpræget sporinstinkt.

DKK beskriver den som rolig og venlig i hjemmet, men understreger, at den ikke egner sig som udelukkende selskabshund. Det afgørende for en kommende ejer er derfor ikke blot plads og gåture, men muligheden for målrettet næsearbejde, konsekvent træning og sikker håndtering, når hunden finder vildtfært.

Racefakta

Dansk og internationalt navn	Alpenländische Dachsbracke
Engelsk navn	Alpine Dachsbracke
Oprindelse	Østrig
FCI	Nr. 254 · gruppe 6 · sektion 2 (schweisshunde), med arbejdsprøve
Skulderhøjde	34–42 cm ifølge FCI; ideal 37–38 cm (han) og 36–37 cm (tæve)
Vægt	14–16 kg ifølge DKK; ikke et officielt interval i den citerede FCI-standard
Pels	Tæt dobbeltpels med kraftig underuld
Farver	Mørk hjorterød (med/uden sorte hår) eller sort med rødbrune aftegninger
Hovedfunktion	Schweissarbejde og drivende jagt
Levetid	Intet sikkert racespecifikt interval dokumenteret i de anvendte primærkilder

Tallene er opgivet med deres respektive kilder. DKK's idealhøjder må ikke forveksles med FCI-standardens samlede tilladte spænd.

Er racen lovlig i Danmark?

Ja. Alpenländische Dachsbracke er ikke blandt de 13 racer, som Fødevarestyrelsen oplister som forbudte. Almindelige regler om hundehold og hensyn til andre dyr og mennesker gælder naturligvis stadig.

Vil du bruge hunden til jagt eller eftersøgning, er det en særskilt aktivitet med egne regler, tilladelser og eventuelle krav til træning og anvendelse. Racens FCI-status giver ikke i sig selv ret til at lade den forfølge vildt eller deltage i organiseret eftersøgning. Kontroller de aktuelle regler for den konkrete aktivitet, før du starter.

Ved opdræt gælder blandt andet de generelle danske dyrevelfærdskrav i bekendtgørelse nr. 607 af 26. maj 2025. Den særlige bestemmelse om IVDD-screening for gravhunde kan ikke automatisk anvendes på Alpenländische Dachsbracke, blot fordi navnet indeholder »Dachsbracke«.

En hund skabt til spor og eftersøgning

Det særlige ved denne race er kombinationen af et lavt tyngdepunkt, udholdenhed og koncentreret næsearbejde. I bjergområder havde jægeren brug for en hund, der kunne søge sikkert, også når terrænet var stejlt, tæt og uoverskueligt. FCI beskriver den som en robust brugshund til eftersøgning af anskudt hjortevildt samt til drivende jagt på hare og ræv.

Schweissarbejde betyder, at hunden arbejder med sporet efter såret vildt. Den skal kunne holde fokus på den relevante fært, selv hvor andre dyr har passeret. Under drivende jagt følger hunden levende vildts fært. De to arbejdsformer stiller forskellige krav, men begge forklarer, hvorfor racen er så optaget af dufte.

En almindelig gåtur i skoven kan give oplevelser, men det er ikke det samme som struktureret sporsøgning. For den rette ejer er netop den forskel en stor del af glæden ved racen.

Udseende og kropsbygning

Alpenländische Dachsbracke er længere i kroppen end den er høj. FCI angiver forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde til cirka 2:3. Benene virker korte i forhold til den kraftige, muskuløse krop, men hunden skal bevæge sig sikkert og jordvindende – ikke klodset eller besværet.

Hovedet har en stærk snude, mørke øjne og brede, hængende ører med afrundede spidser. Halen bæres let nedad og har lidt længere hår på undersiden. Pelsen ligger tæt, er kraftig og beskytter mod vejrliget.

De typiske farver er mørk hjorterød, eventuelt med sorte hår spredt i pelsen, eller sort med tydelige rødbrune aftegninger. En lille hvid bryststjerne er tilladt ifølge racestandarden. Den er hverken en gravhund eller en Drever, selv om den lavbenede silhuet kan minde om begge.

Temperament – ro inde og intensitet ude

Der er en tydelig kontrast mellem en afslappet hund på stuegulvet og den samme hund på et frisk spor. DKK beskriver brackerne som venlige og ofte rolige i familien, men samtidig som passionerede og selvstændige jægere. FCI's temperamentideal er en venlig fremtoning og en frygtløs karakter.

Selvstændigheden er en arbejdsegenskab: Hunden skal kunne træffe beslutninger med næsen som vigtigste redskab. I hjemmet kan det opleves som ro og sikkerhed; ude kan det betyde, at dens opmærksomhed flytter sig væk fra føreren på få sekunder.

Den enkelte hunds miljø, opvækst og træning betyder stadig meget. Et stabilt temperament gør ikke jagtinstinktet mindre relevant, og høj jagtlyst siger ikke i sig selv noget negativt om hundens omgang med mennesker.

Familie og børn

Racen kan leve tæt med en aktiv familie. DKK omtaler den generelt som venlig over for voksne og børn. Familien skal dog også have forståelse for dens behov for jagtrelateret beskæftigelse – ikke blot ønske sig en hund, der ligger stille, når alle er hjemme.

Et barn kan hjælpe med rolige søgelege eller enkle øvelser under voksent opsyn. Mere krævende sporarbejde, håndtering omkring vildt og situationer med kraftig jagtophidselse bør styres af kompetente voksne. Hunden skal have et sted, hvor den kan hvile uforstyrret.

Til familier med mindre børn kan vores guide om hvalp og børn give konkrete rammer for søvn, håndtering og tryg kontakt.

Jagtinstinkt og handleradius

En dachsbracke er bygget til at følge spor med betydelig vedholdenhed. DKK advarer om, at hunden kan være svær at få tilbage, når jagtlysten først tager over. Derfor bør man ikke regne med, at den uden videre kan gå løs i områder med vildt.

En lang line, en godt siddende sele og sikre, indhegnede områder giver mulighed for bevægelse, mens indkaldet opbygges. Det er ikke et nederlag at bruge line. Det er ofte den ansvarlige løsning, når hundens arbejdsinstinkt er stærkere end distraktionstræningen.

En have kan være praktisk. Den erstatter hverken næsearbejde eller ture med nye sanseindtryk. Og en åben havelåge kan hurtigt blive et større problem med denne race end med en hund, der naturligt holder sig helt tæt på ejeren.

Motion og mental aktivering

Aktivitetsbehovet er højt. Racen er udholdende og skabt til at bevæge sig over længere afstande i et forholdsvis roligt, arbejdspræget tempo. Det er derfor mindre interessant at tælle præcise minutter end at se på variationen mellem bevægelse, næsearbejde, træning og restitution.

En voksen hund kan få stor glæde af skovture i line, spor på forskellige underlag og opgaver, hvor den skal finde en genstand eller følge et menneskespor. Små søgeøvelser hjemme kan bruges på dage med mindre plads til udendørs aktiviteter. Unghunde skal have gradvis opbygning uden at blive presset fysisk.

Hunden skal også lære at falde til ro. Mere aktivitet er ikke nødvendigvis løsningen på en hund, der har svært ved at slappe af; opgaverne skal passe til alder, erfaring og helbred.

Sporarbejde i praksis – begynd enkelt

Begynd med et kort, ukompliceret spor i et roligt område, hvor hunden ikke forstyrres af mange andre dufte. Lad en kendt person gå et spor og efterlade en lille belønning ved enden. Før hunden hen til startpunktet i sele og line, og giv den tid til selv at undersøge retningen.

Efterhånden kan sporet blive længere, ligge længere tid og indeholde et enkelt retningsskift. Øg kun én sværhedsgrad ad gangen. Det er bedre at afslutte, mens hunden stadig arbejder koncentreret, end at fortsætte, til den går i stå.

Til egentligt schweissarbejde på vildt bør ejeren søge kvalificeret undervisning. Hverdagsmæssig nose work og menneskespor er ikke det samme som at kunne udføre ansvarlig eftersøgning i praksis. Den forskel bør være tydelig, især hvis man ikke selv er jæger.

Træning, samarbejde og indkald

Racen kan samarbejde, men DKK understreger, at den ikke er let at gøre lydig i enhver situation. Start med korte, belønningsbaserede øvelser, og træn kontakt, lineføring, håndtering og indkald, før omgivelserne bliver svære. Hårde korrektioner giver ikke en bedre næsehund.

Brug gerne hvalpetræning som grundlag for de første uger. Opbyg et stærkt indkald i trygge miljøer, og gå derefter gradvis frem med forstyrrelser. Guiden til indkald med hvalp viser, hvordan lang line og gode belønninger kan indgå.

Et velfungerende indkald på græsplænen er ikke en garanti i en skov fuld af råvildtfært. Træning og forebyggelse skal derfor følges ad. En hund, der får lov at øve sig på at løbe efter vildt, lærer samtidig, at det kan betale sig at forlade føreren.

Alene hjemme

Selv en selvstændig jagthund skal lære at være alene. Begynd med ganske korte perioder, hvor hunden er rolig, og byg langsomt op. En ny hvalp har et helt andet behov for kontakt og tilsyn end en tryg, voksen hund.

Der findes ikke en dokumenteret grænse på et bestemt antal timer, som gælder for alle Alpenländische Dachsbracker. Det afgørende er, hvordan den enkelte hund reagerer, og om den har en hverdag med tilstrækkelig kontakt, aktivitet og ro.

Læs også vores guide om alene-hjemme-træning for en trinvis tilgang og tegn på, at hunden ikke er tryg ved adskillelsen.

Andre hunde, katte og smådyr

En hund med stærkt jagtinstinkt kan fungere godt med artsfæller og alligevel reagere kraftigt på et dyr, der løber. Introduktioner til andre hunde bør derfor ske roligt og kontrolleret; social adfærd under jagt er ikke det samme som let omgang med alle hunde i ethvert miljø.

Katte, kaniner, høns og andre smådyr kræver særlig omtanke. Hunden skal ikke have mulighed for at øve forfølgelse af husstandens dyr. Adskilte opholdsområder og opsyn kan være nødvendigt, også selv om den til daglig virker rolig. Nogle individer lærer at leve fint med katte, mens andre aldrig bliver et sikkert valg omkring fritgående smådyr.

Bolig og hverdag

Det er fristende at vælge hund ud fra skulderhøjden. Her er det et dårligt mål alene. En Alpenländische Dachsbracke fylder ikke meget sammenlignet med store jagthunde, men dens arbejdsbehov fylder i kalenderen.

En bolig med have kan gøre det nemmere at håndtere hverdagen, hvis haven er forsvarligt indhegnet. Et mindre hjem er ikke i sig selv umuligt, hvis hunden får målrettet arbejde og passende motion, men en lille lejlighed kombineret med lange arbejdsdage og få ture er et vanskeligt udgangspunkt.

Overvej transport til træning, udstyr til spor, mulighed for rolige hvileperioder og hvordan den får lov at bruge næsen året rundt – ikke blot i weekenderne.

Pels, fældning og pleje

Den tætte dobbeltpels består af kraftige dækhår og underuld. Den er skabt til at beskytte hunden mod kulde, regn og tæt vegetation. Sammenlignet med langhårede selskabshunde er plejen enkel: regelmæssig børstning fjerner snavs og løse hår.

DKK fremhæver især fældning om foråret og efteråret. I de perioder er en grundig ugentlig gennembørstning et praktisk udgangspunkt, som kan justeres efter hundens pels. Efter ture i skov og krat bør du se efter flåter, rifter, mudder mellem tæerne og irritation omkring ørerne.

Ørerne hænger tæt ved hovedet og bør kontrolleres, hvis hunden ryster på hovedet, klør sig eller lugter usædvanligt fra øret. Rens kun efter behov og efter dyrlægens anvisning.

Er racen allergivenlig?

Nej, den bør ikke markedsføres som allergivenlig. Alpenländische Dachsbracke har dobbeltpels og fælder. Allergiske reaktioner kan udløses af proteiner fra blandt andet hudskæl og spyt – ikke kun af de hår, der ligger på gulvet.

Hvis en person i husstanden har hundeallergi, er det bedre at undersøge den faktiske reaktion og tale med relevant sundhedspersonale end at vælge efter løfter om en »allergisikker« race. Ingen bestemt hund kan garanteres at være problemfri for alle med allergi.

Størrelse og vægt – FCI og DKK

FCI's officielle standard angiver en skulderhøjde på 34–42 cm. Inden for dette interval er idealhøjden 37–38 cm for hanner og 36–37 cm for tæver. DKK viser idealhøjderne på sin danske raceside.

DKK oplyser desuden en vægt på 14–16 kg. Den citerede FCI-standard fastsætter ikke et tilsvarende officielt vægtinterval. Det giver derfor ikke mening at kalde 14–16 kg »FCI-vægt«.

Hunden bør vurderes på sin samlede kropskondition: talje, ribben, muskulatur og bevægelse. En hund kan veje inden for et opgivet interval og alligevel være for kraftig eller for mager.

Sundhed og forhold, du bør undersøge

Der findes ikke tilstrækkelige racespecifikke data i de anvendte officielle kilder til at opstille en troværdig rangliste over sygdomme eller skrive, at racen typisk lever et bestemt antal år. Det er ikke det samme som, at hundene aldrig bliver syge. Det betyder, at sundheden skal vurderes ud fra konkret dokumentation frem for en kopieret liste over lidelser hos andre lavbenede racer.

Bed opdrætteren fortælle åbent om halthed, rygproblemer, øreproblemer og øvrige sygdomme blandt beslægtede hunde, hvis sådanne forhold er forekommet. Det er relevante spørgsmål for en aktiv jagthund med en forlænget kropsform, men spørgsmålene må ikke læses som dokumentation for en fastslået racespecifik sygdomshyppighed.

Ved ændret gang, smertereaktion, nedsat lyst til at springe eller tydelig rygømhed skal hunden undersøges af en dyrlæge. God vægtstyring, hensyn til alder og gradvis fysisk belastning er fornuftig hverdagspleje.

Avl, sundhedstests og dokumentation

DKK's offentlige raceside angiver almindelige avlskrav, herunder dokumentation for normal testikelstatus hos faderen og overholdelse af DKK's etiske avlsregler. På den gennemgåede raceside fremgår der ikke et særskilt Basis+-program med obligatoriske racespecifikke hofte-, albue- eller DNA-tests for Alpenländische Dachsbracke.

Spørg derfor direkte, hvilke undersøgelser de aktuelle forældredyr har gennemgået, hvorfor de er valgt, og hvordan resultaterne kan dokumenteres. Eventuelle krav fra udenlandske specialklubber skal skilles fra danske DKK-krav.

Den danske bekendtgørelse nr. 607/2025 gælder også hundeavl generelt. Den indeholder blandt andet regler om sundhed og velfærd i avl samt bestemmelser om tævers alder og antal kuld. Et registreret stambogsnummer erstatter ikke opdrætterens ansvar for at følge reglerne og avle på raske, funktionelle hunde.

Levetid

Hvor gammel bliver en Alpenländische Dachsbracke? De officielle kilder, der er anvendt til denne raceprofil, giver ikke et sikkert, racespecifikt levetidsinterval. Derfor står der ikke et kunstigt gennemsnitstal i racefaktaboksen.

Som kommende ejer bør du undersøge alderen og helbredshistorien hos hunde i den konkrete familie og spørge opdrætteren, hvad tidligere hunde er blevet behandlet for. Regelmæssig dyrlægekontrol, passende motion og en sund kropsvægt er vigtige for hundens trivsel gennem livet.

Fodring og kropsvægt

En arbejdende jagthund kan bruge markant mere energi på aktive dage end på rolige dage hjemme. Tilpas fodermængden til aktivitet, alder og kropskondition, og lad ikke appetitten alene styre portionsstørrelsen.

Godbidder fra spor- og indkaldstræning tæller med i dagens energiindtag. Ved store udsving i arbejdsbelastning kan det være nyttigt at planlægge foder og restitution sammen med dyrlægen. Meget unge hunde og hunde med helbredsproblemer kræver særligt hensyn.

Historie og østrigsk oprindelse

Racens rødder ligger i de østrigske jagtområder, hvor lave, robuste støvere længe blev brugt til at følge spor. FCI's historiske afsnit nævner, at den østrigske kronprins Rudolf fik hunde af denne type med på jagtrejser i 1881 og 1885.

Racen blev i 1932 anerkendt i Østrig under navnet Alpine-Erzgebirgs-Dachsbracke. I 1975 blev navnet ændret til Alpenländische Dachsbracke, og FCI anerkendte den med Østrig som oprindelsesland. FCI placerede den i schweisshundesektionen i 1991.

Navnet afspejler altså både geografi og jagttradition. Den hører til blandt de drivende jagthunde og schweisshunde, men den er en selvstændig østrigsk race med FCI-nummer 254.

Alpenländische Dachsbracke vs. Drever

Både Alpenländische Dachsbracke og Drever er lavbenede jagthunde med stærk næse. De ser umiddelbart beslægtede ud, men er registreret som separate racer. Dreveren har svensk oprindelse og FCI-nummer 130. Alpenländische Dachsbracke kommer fra Østrig og har FCI-nummer 254.

Alpenländische Dachsbracke er i FCI placeret blandt schweisshundene, og dens standard omtaler både eftersøgning efter skud og drivende jagt. Dreverens standard beskriver primært en drivende jagthund. Begge kræver ejere, der forstår jagtlyst, frihedsbehov og sporarbejde.

En anden relevant sammenligning er Bayersk bjergschweisshund, som også arbejder med schweiss, men har en anden kropsbygning og historie. Vælg ikke mellem dem ud fra højden alene; undersøg det arbejde, avlslinjen er udviklet til.

Fordele og udfordringer

Styrken ved Alpenländische Dachsbracke er dens vedholdende næsearbejde, robuste bygning og evne til at arbejde i besværligt terræn. DKK beskriver også en hund, der kan være rar og rolig i familien, når den får et passende liv.

Udfordringen er netop det, den er så god til: at følge en spændende fært uden hele tiden at orientere sig mod ejeren. Træningen kræver vedholdenhed, og den kan have brug for sikre rammer frem for fri løb. En kort, praktisk pels er en fordel, men det kompenserer ikke for et stort behov for fysisk og mental beskæftigelse.

Hvem passer racen til?

Det stærkeste match er en jæger eller seriøs sporhundeejer, som ønsker at arbejde regelmæssigt med hunden og kan tilbyde den opgaver, den forstår. Familien bør være indstillet på både daglig kontakt, målrettet næsearbejde og systematisk indkaldstræning.

Det kan også være en ejer uden jagttegn, som har et realistisk, vedvarende træningsmiljø og adgang til erfarne instruktører. Det kræver blot, at man ikke forveksler almindelige søgelege med racens oprindelige arbejdsopgaver.

Spørg dig selv, hvad hunden konkret skal lave på en mørk tirsdag i november – og ikke kun på en solrig lørdag i skoven. Det svar siger mere om ejer-fit end størrelsen på din have.

Hvem bør overveje en anden race?

Undersøg andre racer, hvis du vil have en hund, der hovedsageligt skal være selskab i hjemmet; hvis du forventer let indkald uden langvarig træning; eller hvis den normale uge hverken rummer næsearbejde eller længere, varierede ture.

Racen kan også være vanskelig, hvis du har fritgående smådyr, meget begrænset mulighed for indhegning eller ikke kan acceptere at bruge line på ture i vildtrige områder. DKK skriver direkte, at den ikke er egnet udelukkende som selskabshund. Det er en vigtig oplysning at tage alvorligt, før du vælger hvalp.

Kort beslutningsresumé

Alpenländische Dachsbracke er en østrigsk jagthund med stærk næse, lavbenet bygning og et arbejdsinstinkt, der først og fremmest er udviklet til spor og eftersøgning. Den kan være venlig og rolig i familien, men er ikke et oplagt valg som ren selskabshund. Et godt hjem skal kunne tilbyde struktureret næsearbejde, sikker håndtering, træning og passende motion.

Racen er lovlig i Danmark, og de vigtigste racefakta findes hos FCI og DKK. Sundhed og levetid skal vurderes ud fra dokumentation for de konkrete avlslinjer, ikke ud fra generelle påstande om lavbenede jagthunde. Før du køber hvalp, bør du gennemgå forældredyr, opdrætter og dit eget aktivitetsniveau. Begynd gerne med vores guide til hvalp og køb af hund.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder og redaktionel note

Hovedoplysninger er kontrolleret mod følgende kilder. FCI er kilde til standard og klassifikation; DKK til dansk racebeskrivelse, vægt og avlsoplysninger; myndigheder til gældende dansk regulering.

• FCI – Racens officielle nomenklatur
• FCI – Standard nr. 254 (PDF)
• DKK – Alpenländische Dachsbracke
• Fødevarestyrelsen – Ulovlige hunderacer i Danmark
• Retsinformation – Bekendtgørelse nr. 607 af 26. maj 2025
• VDH – Alpenländische Dachsbracke

Redaktionel note: Beskrivelsen vedrører racetypiske forhold. Oplysninger om sygdomshyppighed og levetid er ikke opfundet, når de anvendte kilder ikke dokumenterer dem. Race Score™ og Race Fit™ ændres ikke af denne artikel.

Udforsk mere

Se også relevante hundeguider

Udforsk kategorier, der er relevante for denne race.

JagthundeMellem hunderacerDrivende jagthunde og schweisshunde