Engelsk springer spaniel

Raceinformation

Levetid

10-14 år

Vægt

Han: 20-25 kg
Hun: 18-23 kg

Højde

Han: 48-56 cm
Hun: 46-51 cm

Den Engelske springer spaniel er formentlig den ældste af alle jagthunde. Det er også én af de mest efterspurgte og eftertragtede jagthunde. Under jagt bliver den brugt til, at finde det nedskudte vildt, samle det op/støde det op og apportere det efter skuddet.

En Engelsk springer spaniel er en fantastisk kompagnon når det kommer til jagt, men bestemt også når det kommer til, at være en dejlig og livlig familiehund.

Denne hunderace egner sig ikke til et liv i lejlighed. Det er en livlig, energisk og intelligent hund der har brug for masser af daglig motion og træning. Mange hundeejere der har en Engelsk springer spaniel vælger ofte, at begynde til hundesport som eksempelvis agility, spor og lydighed.

Hvis du regner med, at skulle bruge en Engelsk springer spaniel som vagthund, så bør du nok lede videre. Den vil formentlig gø når der kommer fremmede mennesker på besøg, men det er en kærlig hunderace som nok vil forsøge, at få opmærksomhed fra den fremmede i stedet.

Den Engelske springer spaniel bryder sig ikke om, at være alene i ret lang tid af gangen. Hvis en Engelsk springer spaniel er alene i længere periode kan det resultere i uhensigtsmæssig opførsel. Når nu snakken falder på uhensigtsmæssig opførsel, så kræver en Engelsk springer spaniel som bekendt meget motion, træning og opmærksomhed. Hvis ikke dens motionsbehov bliver stillet, så kan det resultere i det vi kalder ”destruktiv opførsel”, hvilket i bund og grund betyder, at din sofa, dine sko eller gardiner må lade livet.

Det anbefales også, at man altid holder sin Engelsk springer spaniel i snor når man er ude, da man aldrig ved hvornår den kan finde på, at jagte en fugl. Du kan træne din hund nok så meget, men instinkterne kan altså tage over.