Et epileptisk anfald hos en hund kan være voldsomt at overvære. Hunden kan pludselig falde om, blive stiv, få kramper, bevæge benene ukontrolleret, savle eller tisse. Men ikke alle anfald ser sådan ud. Nogle er langt mere diskrete og påvirker kun en del af kroppen. Det vigtigste under et anfald er at beskytte hunden mod skader, tage tid på anfaldet og vide, hvornår situationen kræver akut dyrlægehjælp.
Kort svar
Epilepsi betyder, at hunden har tilbagevendende epileptiske anfald som følge af unormal elektrisk aktivitet i hjernen.
Et anfald kan blandt andet vise sig som:
- pludseligt fald
- stivhed
- kramper
- padlende bevægelser med benene
- savlen
- ufrivillig urin eller afføring
- stirren eller mærkelig adfærd
- rykninger i kun én del af kroppen
Under anfaldet skal du:
- tage tid
- fjerne ting hunden kan slå sig på
- holde hænder væk fra hundens mund
- holde omgivelserne rolige
- kontakte akut dyrlæge, hvis anfaldet varer omkring 5 minutter eller længere, eller hvis flere anfald kommer tæt efter hinanden
Et enkelt krampeanfald betyder ikke automatisk, at hunden har idiopatisk epilepsi. Forgiftning, lavt blodsukker, sygdom i hjernen og andre medicinske problemer kan også udløse anfald.
Hvad er epilepsi hos hund?
Et epileptisk anfald opstår som følge af unormal elektrisk aktivitet i hjernen.
Epilepsi bruges om en tilstand med tilbagevendende epileptiske anfald.
Det er vigtigt at skelne mellem:
- et anfald – den enkelte episode
- epilepsi – en sygdomstilstand med tilbagevendende anfald
En hund, der oplever sit første anfald, bør derfor ikke automatisk betegnes som epileptiker.
Dyrlægens opgave er blandt andet at finde ud af, om anfaldet skyldes primær epilepsi eller en anden underliggende årsag.
Hvordan ser et epileptisk anfald ud?
Det klassiske epileptiske anfald er et generaliseret krampeanfald.
Hunden kan:
- falde om på siden
- blive stiv i kroppen
- bevæge benene som om den løber eller padler
- ryste eller få kraftige kramper
- savle
- tygge eller lave kæbebevægelser
- tisse
- have afføring
- miste kontakten til omgivelserne
Et typisk generaliseret anfald varer ofte omkring 1–2 minutter.
Når du står midt i situationen, kan selv ét minut føles meget længere.
Brug derfor telefonens stopur frem for at forsøge at gætte varigheden.
Fokalt eller generaliseret anfald
Ikke alle epileptiske anfald involverer hele kroppen.
| Type | Mulige tegn |
|---|---|
| Fokalt anfald | Rykninger i ansigt eller ét ben, mærkelige mundbevægelser, ændret adfærd eller andre lokale symptomer |
| Generaliseret anfald | Hele kroppen påvirkes, ofte med fald, stivhed, bevidsthedspåvirkning og kramper |
Et fokalt anfald kan nogle gange udvikle sig til et generaliseret anfald.
Diskrete episoder kan derfor være svære at identificere uden video.
Video kan være meget værdifuld
Hvis det kan gøres sikkert, kan du optage episoden med telefonen.
En video kan hjælpe dyrlægen med at vurdere:
- bevægelserne
- bevidsthedsniveauet
- hvilke dele af kroppen der er påvirket
- anfaldets udvikling
Før, under og efter anfaldet
Et epileptisk anfald kan praktisk opdeles i tre perioder.
1. Før anfaldet
Nogle hunde ændrer adfærd inden anfaldet.
De kan eksempelvis blive:
- urolige
- kontaktsøgende
- ængstelige
- rastløse
- anderledes end normalt
Hos andre hunde kommer anfaldet uden et tydeligt varsel.
2. Selve anfaldet
Dette er den aktive anfaldsfase.
Symptomerne afhænger af, hvilke områder af hjernen der er involveret.
Et generaliseret anfald kan være meget dramatisk, men din vigtigste opgave er at beskytte hunden og holde øje med tiden.
3. Efter anfaldet
Efter et anfald kan hunden være:
- forvirret
- desorienteret
- rastløs
- meget træt
- usædvanligt sulten eller tørstig
- midlertidigt dårligt orienteret visuelt
Nogle hunde kan reagere anderledes end normalt efter anfaldet.
Giv derfor hunden plads og undgå at bøje dit ansigt tæt ned over den, mens den stadig er desorienteret.
Hvad skal du gøre under et epileptisk anfald?
Det vigtigste er at bevare så meget ro som muligt.
1. Tag tid på anfaldet
Start stopuret med det samme.
Varigheden er en af de vigtigste oplysninger for dyrlægen.
2. Beskyt hunden mod skader
Flyt om muligt:
- stole
- skarpe genstande
- glas
- andre ting hunden kan ramme
Hvis hunden ligger tæt på en trappe, skal du forhindre den i at falde ned.
3. Lad hundens mund være
Stik aldrig fingre, skeer eller andre genstande ind i hundens mund under et anfald.
Hunden sluger ikke sin tunge.
Den kan derimod bide kraftigt og helt ufrivilligt.
4. Dæmp omgivelserne
Hvis det er muligt:
- sluk kraftigt lys
- fjern andre dyr
- hold børn væk
- reducér støj
5. Optag video hvis det er sikkert
Videoen kan blive vigtig i udredningen.
6. Lad være med at fastholde hunden
Forsøg ikke at stoppe kramperne fysisk.
Hold i stedet området sikkert.
Hvornår er et epileptisk anfald akut?
Kontakt akut dyrlæge, hvis et anfald varer cirka 5 minutter eller længere.
Et langvarigt anfald kaldes status epilepticus og kan være livstruende.
Under langvarige kramper kan blandt andet:
- kropstemperaturen stige
- iltningen påvirkes
- stofskiftet blive alvorligt belastet
- hjernen tage skade
Klyngeanfald
Klyngeanfald betyder, at hunden får flere epileptiske anfald inden for en relativt kort periode, ofte inden for samme døgn.
Det kræver også hurtig kontakt til dyrlæge, fordi situationen kan eskalere.
Akut oversigt
| Situation | Handling |
|---|---|
| Første kendte anfald | Kontakt dyrlæge for vurdering og videre plan |
| Kort anfald, hunden kommer sig normalt | Kontakt egen dyrlæge og dokumentér episoden |
| Anfald omkring 5 minutter eller længere | Akut dyrlægehjælp |
| Flere anfald samme døgn | Akut/hurtig dyrlægevurdering |
| Hunden kommer ikke ordentligt til sig selv | Akut dyrlægehjælp |
| Mistanke om forgiftning | Akut kontakt til dyrlæge |
Hvad kan forårsage krampeanfald?
Et anfald kan have forskellige årsager.
De kan overordnet opdeles i:
Idiopatisk epilepsi
Her kan man ikke finde en anden sygdom, der forklarer anfaldene, og der antages ofte en genetisk komponent.
Sygdom i hjernen
Eksempelvis:
- hjernetumor
- betændelsestilstand i hjernen
- traume
- andre strukturelle forandringer
Problemer uden for hjernen
En ellers normal hjerne kan reagere med anfald ved eksempelvis:
- forgiftning
- meget lavt blodsukker
- visse leverproblemer
- andre alvorlige stofskifteforstyrrelser
Det er derfor vigtigt, at et nyt anfald bliver vurderet som et symptom, der skal forklares – ikke automatisk som primær epilepsi.
Idiopatisk epilepsi
Idiopatisk epilepsi er en af de hyppigste forklaringer på tilbagevendende epileptiske anfald hos hund.
AniCura beskriver, at sygdommen typisk debuterer omkring 1–5 års alderen.
Mellem anfaldene kan hunden fremstå helt normal.
Diagnosen stilles ikke ved én bestemt blodprøve.
Det er en udelukkelsesdiagnose, hvilket betyder, at dyrlægen først forsøger at udelukke andre forklaringer på anfaldene.
Alder er vigtig i udredningen
Hvis en hund får sit første epilepsilignende anfald i en højere alder, vil dyrlægen ofte være mere opmærksom på muligheden for underliggende sygdom i hjernen eller andre sygdomsprocesser.
AniCura fremhæver eksempelvis, at debut af epilepsilignende anfald hos hunde over fem år kan give anledning til undersøgelse for blandt andet hjernetumor.
Hvordan udredes epilepsi hos hund?
Dyrlægen starter typisk med en grundig sygehistorie.
Du kan blive spurgt om:
- hundens alder ved første anfald
- hvor længe anfaldet varede
- hvordan anfaldet så ud
- hvor ofte anfaldene kommer
- hvordan hunden er mellem anfaldene
- medicin og kosttilskud
- mulig adgang til giftstoffer
- tidligere hovedtraumer
- andre sygdomssymptomer
Undersøgelser kan omfatte
- klinisk undersøgelse
- neurologisk undersøgelse
- blodprøver
- urinprøver
- MR- eller CT-scanning
- undersøgelse af rygmarvsvæske i relevante tilfælde
Hvor omfattende udredningen skal være, afhænger af hundens alder, symptomer, neurologiske fund og anfaldsmønster.
Behandling af epilepsi hos hund
Ikke alle hunde med ét enkelt anfald får straks daglig epilepsimedicin.
Beslutningen afhænger blandt andet af:
- hvor ofte anfaldene kommer
- hvor alvorlige de er
- om hunden får klyngeanfald
- om der har været status epilepticus
- hvordan hunden kommer sig efter anfaldet
- den underliggende diagnose
Behandling overvejes typisk langt stærkere ved hyppige eller tiltagende anfald, klyngeanfald og status epilepticus.
Målet er ikke altid nul anfald
Hos nogle hunde kan medicinsk behandling give meget god kontrol.
Hos andre kan målet være at:
- reducere antallet af anfald
- gøre anfaldene kortere
- reducere alvorligheden
- forhindre klyngeanfald
- bevare en god livskvalitet
Medicin kræver opfølgning
Antiepileptisk medicin kan blandt andet omfatte præparater som:
- phenobarbital
- imepitoin
- kaliumbromid
- andre antiepileptiske lægemidler afhængigt af patienten
Valg, dosis og kombination skal styres af dyrlægen.
Nogle lægemidler kræver løbende blodprøver eller anden kontrol.
Stop aldrig en fast epilepsimedicin pludseligt uden aftale med dyrlægen.
Akut medicin i hjemmet
Hunde med kendt risiko for klyngeanfald eller langvarige anfald kan i nogle tilfælde få ordineret akutmedicin til brug hjemme.
Det kan eksempelvis være hurtigtvirkende antiepileptisk medicin, som ejeren får en konkret instruktion i at administrere.
Hvis din hund får sådan medicin, skal du have en helt klar plan for:
- hvornår den skal gives
- hvordan den skal gives
- hvor mange doser der må gives
- hvornår du skal køre direkte til dyrehospital
Improvisér ikke doseringen under et akut anfald.
Lav en anfaldsdagbog
En anfaldsdagbog er et af de mest nyttige redskaber, hvis hunden har tilbagevendende anfald.
Registrér:
- Dato
- Klokkeslæt
- Varighed
- Hvordan anfaldet begyndte
- Hvordan det så ud
- Hvordan hunden var bagefter
- Eventuelle ændringer i medicin
- Mulige usædvanlige hændelser før anfaldet
Eksempel
| Dato | Varighed | Anfald | Efterfølgende |
|---|---|---|---|
| 12/5 | 1 min. 20 sek. | Generaliseret, stivhed og padlende ben | Forvirret ca. 20 min. |
| 3/7 | 55 sek. | Generaliseret | Træt og sulten bagefter |
Tag dagbogen med til kontrol.
Det er langt mere præcist end:
“Jeg tror, det sker cirka en gang imellem.”
Hverdagen med en hund med epilepsi
Mange hunde med epilepsi kan have en god hverdag, men ejeren skal være forberedt på sygdommens uforudsigelighed.
Hav en plan
Alle i hjemmet bør vide:
- hvad de gør under anfaldet
- hvor akutmedicin ligger, hvis hunden har fået det ordineret
- hvornår dyrlægevagten skal kontaktes
- hvilket dyrehospital der bruges akut
Medicin skal gives stabilt
Hvis hunden får daglig antiepileptisk medicin, er faste doseringstidspunkter vigtige.
Brug eventuelt:
- telefonalarmer
- medicinskema
- doseringsæske
Pas på omkring farlige steder
Hvis hunden har uforudsigelige anfald, bør du være ekstra opmærksom omkring:
- svømmebassiner
- åbent vand
- høje trapper
- altaner
- stejle skrænter
Et anfald på det forkerte sted kan være farligere end selve anfaldet.
Første anfald – din hurtige handlingsplan
| Trin | Gør dette |
|---|---|
| 1 | Start stopuret |
| 2 | Flyt farlige genstande væk |
| 3 | Hold hænder væk fra munden |
| 4 | Film anfaldet, hvis det er sikkert |
| 5 | Notér varighed og symptomer |
| 6 | Giv hunden ro bagefter |
| 7 | Kontakt dyrlægen for vurdering |
| AKUT | Anfald omkring 5 minutter+, flere anfald tæt efter hinanden eller manglende normal opvågning |
Ofte stillede spørgsmål om epilepsi hos hund
Hvor længe varer et epileptisk anfald hos en hund?
Et typisk generaliseret anfald varer ofte omkring 1–2 minutter. Et anfald, der fortsætter omkring fem minutter eller længere, kræver akut dyrlægehjælp.
Hvad skal jeg gøre, når min hund får et epileptisk anfald?
Tag tid, fjern ting hunden kan slå sig på, hold hænder væk fra munden og film episoden, hvis det kan gøres sikkert.
Kan en hund sluge sin tunge under et anfald?
Nej. Du skal ikke stikke fingre eller genstande ind i hundens mund. Den kan bide ufrivilligt under anfaldet.
Hvornår er et krampeanfald akut?
Et anfald omkring fem minutter eller længere, gentagne anfald tæt efter hinanden eller manglende normal opvågning kræver akut vurdering.
Hvad er klyngeanfald?
Klyngeanfald betyder, at hunden får flere epileptiske anfald inden for en kort periode, ofte inden for samme døgn.
Kan en hund få ét anfald uden at have epilepsi?
Ja. Et anfald kan blandt andet skyldes forgiftning, stofskifteproblemer eller sygdom i hjernen. Epilepsi indebærer tilbagevendende epileptiske anfald.
Kan epilepsi hos hund behandles?
Ja. Antiepileptisk medicin kan hos mange hunde reducere antallet og alvorligheden af anfaldene, men fuldstændig anfaldsfrihed kan ikke altid opnås.
Skal en hund med epilepsi have medicin hele livet?
Hvis fast antiepileptisk behandling først er nødvendig, er den ofte langvarig eller livslang. Medicinen må ikke stoppes pludseligt uden aftale med dyrlægen.
Hvad skal jeg fortælle dyrlægen efter et anfald?
Fortæl hvor længe anfaldet varede, hvordan det så ud, hvordan hunden var før og efter, og om den kan have været udsat for gift, medicin eller andre usædvanlige påvirkninger.
Kilder
- AniCura Danmark: Epilepsi hos hund.
- AniCura Danmark: information om hjernetumor og epilepsilignende anfald.
- Merck Veterinary Manual: Epilepsy in Small Animals.
- Merck Veterinary Manual: Anticonvulsants for Emergency Treatment of Seizures in Dogs and Cats.
- VCA Animal Hospitals: Seizures in Dogs.