Maremma

Kort om Maremma

Maremma er ikke en traditionel hyrdehund i betydningen en hund, der primært flytter får efter hyrdens signaler. Racens historiske opgave har været at blive hos flokken og beskytte den mod trusler.

Den funktion er central for at forstå racens adfærd i dag. En hund, der skal kunne bevogte dyr uden konstant menneskelig instruktion, skal kunne observere omgivelserne og træffe egne beslutninger.

FCI beskriver racens primære funktion som beskyttelse af flokke og bevogtning af ejendom. DKK fremhæver tilsvarende dens selvstændighed, reserverede forhold til fremmede og tendens til at gø.

Det gør Maremma interessant for den rette ejer, men også markant anderledes end racer, der gennem generationer er udvalgt til tæt og kontinuerligt samarbejde med en fører.

Oprindelse og historisk funktion

Maremma stammer fra Italien og har historiske rødder både i Abruzzerne og i Maremma-området i Toscana og Lazio.

FCI beskriver, hvordan hyrde- og vogterhunde fra de forskellige områder blev bragt i kontakt med hinanden gennem den sæsonmæssige flytning af husdyr. Denne udvikling bidrog til den race, vi kender i dag.

Racens internationale navn har også ændret sig. Den nuværende FCI-standard bruger navnet Cane da Pastore Abruzzese Maremmano. Ældre kilder – herunder DKK's nuværende raceside – kan fortsat vise betegnelsen Cane da Pastore Maremmano-Abruzzese.

Navnespørgsmålet ændrer ikke racens grundlæggende funktion: det er en stor italiensk flok- og ejendomsvogter.

Maremma størrelse og vægt

Efter den aktuelle FCI-standard er Maremma en stor og kraftigt bygget hund.

• Hanner: 67–73,5 cm og 40–52 kg
• Tæver: 62–70 cm og 35–45 kg

Der findes ældre officielle oplysninger med lidt andre værdier. DKK's aktuelle raceside angiver eksempelvis 65–73 cm for hanner, 60–68 cm for tæver og en samlet vægt på 30–45 kg.

Da FCI offentliggjorde en ny gældende standard i december 2025, anvendes FCI's nyere værdier her som den primære racestandard.

Størrelsen har praktisk betydning. En Maremma fylder meget fysisk, kræver sikker håndtering og har brug for omgivelser, hvor en stor og selvstændig vogterhund kan fungere forsvarligt.

Temperament og personlighed

Maremmaens temperament hænger tæt sammen med dens oprindelige arbejde. Racen blev ikke udviklet til hele tiden at søge instruktion fra en hyrde, men til selv at registrere ændringer omkring flokken og reagere på dem.

DKK beskriver racen som meget selvstændig og reserveret over for fremmede. Det bør ikke automatisk fortolkes som aggressivitet. Den aktuelle FCI-standard angiver tværtimod aggressiv eller overdrevent sky adfærd som diskvalificerende fejl.

Det afgørende er, at racen typisk vurderer situationer mere selvstændigt end mange klassiske samarbejdsracer.

For ejeren betyder det, at god håndtering ikke handler om at gøre hunden mekanisk lydig. Målet bør være en stabil hund, der har lært passende adfærd omkring mennesker, dyr og hverdagssituationer.

Maremma som familiehund

En Maremma kan knytte sig til de mennesker og dyr, den opfatter som en del af sin gruppe, men racens egenskaber gør den ikke til en ukompliceret familie- eller selskabshund.

DKK skriver direkte, at racen ikke er egnet som selskabshund. Den vurdering skal ses i relation til dens arbejdshistorie: stor størrelse, stærk selvstændighed, territorial opmærksomhed og begrænset behov for konstant menneskelig kontakt.

Et hjem, der ønsker en hund, som naturligt følger familien rundt og orienterer sig mod mennesket ved enhver beslutning, bør derfor forstå, at Maremma kan fungere meget anderledes.

For den rette ejer er det netop den selvstændige karakter, der er racens særkende. Men den kræver realistiske forventninger.

Maremma og børn

Der findes ikke et fagligt grundlag for at love, at enhver Maremma automatisk er god med børn. Individets temperament, opdræt, socialisering og erfaringer spiller en stor rolle.

Racens størrelse betyder samtidig, at kontakt mellem hund og mindre børn bør overvåges, også når hunden er rolig og venlig.

En kommende familie bør især tale med opdrætteren om forældredyrenes temperament, hvordan hvalpene er socialiseret, og hvilken erfaring den konkrete avlslinje har med familieliv.

Forhold til andre hunde og dyr

Maremmaens historiske arbejde foregik tæt på husdyr. Det betyder dog ikke, at en moderne hund automatisk accepterer alle dyr.

Tidlig og kontrolleret tilvænning er vigtig, især hvis hunden skal leve sammen med andre hunde, katte eller husdyr.

Racens vogteradfærd kan også betyde, at fremmede dyr på eget område vurderes anderledes end dyr, hunden er vokset op sammen med.

Derfor bør en ejer ikke alene stole på racens traditionelle funktion. Den enkelte hunds erfaringer og temperament er afgørende.

Motion og pladsbehov

Maremma er stor og har behov for regelmæssig bevægelse, men dens traditionelle arbejde handler ikke om konstant højintens aktivitet.

DKK beskriver en hund, der kan forholde sig i ro store dele af tiden, mens den holder øje med omgivelserne. Samtidig fremhæves behovet for god plads udendørs og gerne et sikkert indhegnet område.

Det praktiske behov er derfor bredere end blot et bestemt antal minutters gåtur. Racen har brug for mulighed for at bevæge sig, orientere sig og have en forudsigelig hverdag uden konstant konfrontation med fremmede mennesker og hunde.

Et tæt boligmiljø med mange forbipasserende kan være langt mere krævende for en territorialt opmærksom vogterhund end et roligere miljø med bedre afstand.

Træning og mental stimulering

Maremma kan lære, men dens træningsstil adskiller sig fra racer, der er avlet til hurtigt og gentaget samarbejde med en fører.

DKK beskriver racen som meget selvstændig og advarer samtidig mod hårdhed. Det er en vigtig kombination: en ejer skal kunne sætte tydelige rammer uden at forvente, at fysisk eller psykisk pres skaber bedre samarbejde.

Træning bør begynde tidligt og fokusere på færdigheder, der har reel betydning i hverdagen:

• rolig håndtering
• kontakt og frivilligt samarbejde
• lineføring
• indkald under realistiske forhold
• ro omkring besøgende
• kontrollerede møder med mennesker og hunde
• accept af dyrlæge- og pelspleje

Korte, tydelige træningsforløb med en praktisk mening vil ofte være mere relevante end endeløs repetition.

Socialisering

Socialisering er særlig vigtig hos en race, der naturligt registrerer fremmede og potentielle ændringer i sit miljø.

Målet er ikke at gøre hunden interesseret i alle mennesker. Målet er at lære den, hvilke situationer der er normale og ikke kræver en reaktion.

En Maremma-hvalp bør derfor gradvist møde forskellige mennesker, underlag, transportformer, lyde, hunde og hverdagssituationer på en kontrolleret måde.

Socialisering bør ikke forveksles med, at hvalpen skal hilse på alt og alle. Kvaliteten af erfaringerne er vigtigere end antallet.

Vogterinstinkt og gøen

Bevogtning er ikke en tilfældig sideegenskab hos Maremma. Det er selve racens historiske arbejdsområde.

FCI beskriver den som en hund til beskyttelse af flokke og ejendom, mens DKK fremhæver, at den kan være afvisende over for fremmede og noget gøende.

En ejer bør derfor regne med, at hunden kan reagere på aktivitet omkring hjemmet, især hvis den oplever området som sit ansvar.

Indhegning, styring af adgang til grunden og træning omkring gæster er derfor ikke sekundære detaljer. De er en central del af et ansvarligt hundehold med denne race.

Pels, fældning og pelspleje

FCI beskriver en meget rigelig, lang og forholdsvis grov pels. På kroppen kan hårene nå omkring 8 cm, og underulden er særligt kraftig om vinteren.

Pelsen danner en tydelig krave omkring halsen og er kortere på blandt andet hoved, ører og forsiden af benene.

Grundfarven er hvid. Begrænsede nuancer af elfenben, lys orange eller citron accepteres efter standarden.

DKK beskriver racen som kraftigt fældende og anbefaler hyppig børstning. Det er derfor ikke en race for en ejer, der ønsker minimal pels i hjemmet eller næsten vedligeholdelsesfri pelspleje.

Sundhed og danske avlsforhold

Ved sundhedsoplysninger om Maremma er det vigtigt at skelne mellem dokumenteret sygdomsforekomst og officielle avlskrav.

DKK kræver i dag dokumenteret HD- og AD-status for hunde, der skal anvendes i DKK-registreret avl.

For HD gælder, at hunde med status A eller B kan indgå i avl efter reglerne. En hund med HD C kan også anvendes, hvis avlspartneren har HD A.

For AD skal begge forældre have officiel status 0 eller 1.

Det er vigtigt ikke at omskrive disse krav til en påstand om, hvor hyppigt HD eller AD forekommer i racen. Et screeningskrav og en dokumenteret sygdomsfrekvens er to forskellige ting.

Faderen til et kuld skal desuden have dokumenteret normale testikler på normal plads, og DKK's generelle etiske regler for avl skal være opfyldt.

Basis+ har et yderligere anbefalingsniveau: begge forældredyr skal før parring være bedømt med mindst Very Good på en FCI/DKK-anerkendt udstilling.

Hvad med Maremmas levetid?

Der bør ikke angives et præcist levealdersinterval uden et tilstrækkeligt dokumenteret, racespecifikt grundlag.

Et italiensk studie offentliggjort i 2024 fandt Maremma/Abruzzes Sheepdog blandt de racer i datasættet med lavest median alder ved død. Det tilgængelige abstract giver imidlertid ikke den konkrete racespecifikke median, og derfor anvendes studiet ikke her til at konstruere et bestemt levealdersinterval.

Maremma-hvalp og valg af opdrætter

Ved køb af en Maremma bør fokus være bredere end udseendet på hvalpen.

Bed om at se dokumentation for de sundhedsresultater, der er relevante for forældredyrene, og spørg konkret ind til deres temperament.

For racen er det særligt relevant at undersøge:

• forældredyrenes officielle HD- og AD-resultater
• hvordan forældrene reagerer på fremmede
• om temperamentet er stabilt og håndterbart
• hvilket miljø hvalpene vokser op i
• hvordan hvalpene introduceres til mennesker og hverdagssituationer
• hvad opdrætteren konkret ønsker at bevare eller forbedre i sin avl

En ansvarlig opdrætter bør også være interesseret i, hvordan du bor, hvilken erfaring du har, og hvad du forventer af racen.

Det er særligt vigtigt ved en selvstændig vogterhund, fordi et forkert match mellem race og hverdag kan være vanskeligt at kompensere for senere alene gennem træning.

Hvem passer Maremma til?

Maremma kan være relevant for en ejer, som bevidst ønsker en stor, selvstændig og territorialt opmærksom hund og har rammerne til at håndtere disse egenskaber.

Det taler typisk for racen, hvis du:

• har god plads og mulighed for sikker indhegning
• forstår vogterhundes selvstændige arbejdsform
• kan arbejde langsigtet med socialisering
• accepterer, at fremmede ikke nødvendigvis mødes med samme åbenhed som hos mere socialt orienterede racer
• kan håndtere en hund på op mod cirka 50 kg
• kan leve med betydelig fældning

Racen er mindre oplagt, hvis du primært søger en ukompliceret selskabshund, en hund med stærkt fokus på lydighedstræning eller en hund, der ubesværet skal fungere i et tæt miljø med mange fremmede mennesker og hunde omkring hjemmet.

Det er ikke en vurdering af, om Maremma er en "god" eller "dårlig" hund. Det er en konsekvens af det arbejde, racen er udviklet til.

Ofte stillede spørgsmål om Maremma

Hvor stor bliver en Maremma?

Den aktuelle FCI-standard angiver 67–73,5 cm og 40–52 kg for hanner samt 62–70 cm og 35–45 kg for tæver.

Er Maremma en god familiehund?

Den kan fungere i det rette erfarne hjem, men er en selvstændig vogterhund og ikke udviklet som klassisk selskabshund. DKK beskriver den som ikke egnet som almindelig selskabshund.

Er Maremma nem at træne?

Racen er intelligent, men meget selvstændig. Træning kræver ro, konsekvens og realistiske forventninger frem for hårde metoder eller mekanisk repetition.

Gør en Maremma meget?

Den kan være vokal, især når den registrerer aktivitet omkring det område, den opfatter som sit ansvar. DKK beskriver racen som noget gøende.

Fælder Maremma meget?

Ja. Racen har en rigelig dobbelt pels med kraftig vinterunderuld, og DKK beskriver den som meget fældende.

Er Maremma ulovlig i Danmark?

Nej. Maremma står ikke på Fødevarestyrelsens liste over de 13 hunderacer, som er omfattet af den danske forbudsordning.

Hvilke avlskrav gælder for Maremma i DKK?

DKK kræver blandt andet officiel HD- og AD-status før avl samt dokumenteret normal testikelstatus hos faderen. For Basis+ gælder der desuden en separat udstillingsanbefaling.

Kilder og dokumentation

• Fédération Cynologique Internationale (FCI) – Standard nr. 201, Cane da Pastore Abruzzese Maremmano, gældende standard offentliggjort december 2025.
• Dansk Kennel Klub – Maremma: racebeskrivelse, pasning, specialklub, avlskrav og avlsanbefalinger.
• Dansk Kennel Klub – Avlskrav og avlsanbefalinger: forskellen mellem obligatoriske krav og Basis+.
• Circolo del Pastore Abruzzese Maremmano / ENCI – oplysninger om racens officielle navneændring.
• Fødevarestyrelsen – Ulovlige hunderacer i Danmark.
• Rossi m.fl., 2024 – italiensk studie af levetid og dødelighed hos hunde, indekseret i PubMed.