Schæferhund sundhed og levetid – sygdomme og levealder

Hvor gammel bliver en schæferhund?

Der findes ikke én bestemt alder, som alle schæferhunde når. Levetiden påvirkes blandt andet af genetik, sygdom, kropsvægt, livsstil, skader og den veterinære behandling, hunden modtager gennem livet.

Tal for gennemsnitlig levetid skal derfor læses som populationsdata og ikke som en prognose for den enkelte hund. Forskellige undersøgelser kan desuden nå forskellige resultater afhængigt af population, periode og metode.

Er schæferhunden en sund race?

Det er for enkelt at klassificere hele racen som enten sund eller usund. Der findes raske schæferhunde, men racen har samtidig kendte helbredsproblemer, som potentielle ejere og opdrættere bør være opmærksomme på.

Risikoen for sygdom hos den enkelte hund kan ikke afgøres ud fra racen alene. Slægt, dokumenterede undersøgelser, avlsvalg, miljø og hundens senere liv spiller også en rolle.

Hofteledsdysplasi hos schæferhund

Hofteledsdysplasi, ofte forkortet HD, er et vigtigt sundhedsområde hos schæferhunden. Tilstanden vedrører udviklingen af hofteleddet og kan variere betydeligt i sværhedsgrad.

Nogle hunde kan have relativt få kliniske problemer, mens andre kan udvikle smerter og nedsat bevægelighed. En røntgenbaseret hoftevurdering bruges i avlsarbejdet til at skabe mere information om hundens hofteled.

Et HD-resultat er relevant information, men kan ikke alene fortælle, hvordan en hund vil få det gennem hele livet.

HD A, B, C og AD 0: Sådan læser du resultaterne

Når du undersøger en schæferhund eller et kommende kuld, vil du ofte møde betegnelser som HD A, HD B og AD 0. Resultaterne bruges til at beskrive fund ved den officielle røntgenbedømmelse af hundens hofter og albuer.

Hvad betyder HD A, B, C, D og E?

• HD A: Fri for hofteledsdysplasi.
• HD B: Fri for hofteledsdysplasi.
• HD C: Mild hofteledsdysplasi.
• HD D: Moderat hofteledsdysplasi.
• HD E: Svær hofteledsdysplasi.

Resultatet bør ikke vurderes isoleret. Ved valg af hvalp er det relevant at se på både forældredyrenes resultater og sundheden i den øvrige familie og avlslinje.

Hvad betyder AD 0, 1, 2 og 3?

• AD 0: Ingen påviselige tegn på albueledsdysplasi.
• AD 1: Mild grad.
• AD 2: Moderat grad.
• AD 3: Svær grad.

Eksempel: Hvad betyder HD A / AD 0?

Hvis en schæferhund står registreret med HD A / AD 0, betyder det, at hundens officielle røntgenbedømmelse viser HD A for hofterne og AD 0 for albuerne.

Det er værdifuld sundhedsinformation, men resultatet er ikke en garanti for, at hunden eller dens afkom aldrig udvikler problemer. Genetikken bag ledproblemer er mere kompleks end resultatet hos én enkelt hund.

Hvad bør du kontrollere hos opdrætteren?

Bed om konkrete og dokumenterede sundhedsoplysninger frem for kun at spørge, om forældrene er raske.

• Den officielle HD-status for begge forældredyr.
• Den officielle AD-status for begge forældredyr.
• Sundhedsresultater hos nære slægtninge, hvis de er tilgængelige.
• Oplysninger om sygdomme og levetid i linjen.
• Forældredyrenes temperament, mentalitet og brugsegenskaber.
• Relevante avls-, mental- og arbejdsresultater.

Ingen kombination af sundhedstests kan garantere en sygdomsfri hvalp. Formålet er at få et bedre dokumenteret beslutningsgrundlag og kunne vurdere mere end hvalpens udseende eller salgspris.

Læs også vores guide til Schæferhund hvalp – køb, opdrætter og den første tid og guiden til Schæferhund til salg – hvad du bør kontrollere før køb.

Albueledsdysplasi hos schæferhund

Albueledsdysplasi, AD, er et andet område, der kan være relevant hos schæferhunden. Betegnelsen omfatter udviklingsproblemer i albueleddet, som kan føre til slidforandringer og i nogle tilfælde smerter eller halthed.

Som ved hofterne anvendes røntgenundersøgelser som en del af sundhedsvurderingen og avlsarbejdet. Hvis du overvejer en hvalp, bør du undersøge de relevante registrerede sundhedsresultater for forældredyrene.

Hvilke sygdomme kan schæferhunden få?

Ud over problemer i hofter og albuer kan schæferhunde rammes af en række andre sygdomme. Det betyder ikke, at en bestemt hund vil udvikle dem, men kendskab til relevante sygdomme kan hjælpe ejeren med at reagere på symptomer og træffe mere informerede valg.

Hvilke sygdomme der er mest relevante, afhænger blandt andet af population og avlslinje. Sundhedsoplysninger bør derfor vurderes sammen med aktuelle anbefalinger fra dyrlæge, kennelorganisation og relevante raceorganisationer.

Degenerativ myelopati

Degenerativ myelopati er en neurologisk sygdom, som blandt andet er kendt hos schæferhunden. Sygdommen påvirker nervesystemet og kan medføre gradvist forværret funktion i især bagparten.

Genetiske risikovarianter kan indgå i avlsmæssige vurderinger, men et genetisk testresultat skal fortolkes korrekt. Genetik og faktisk sygdomsudvikling er ikke nødvendigvis det samme, og testresultater bør vurderes i den relevante faglige sammenhæng.

Mave og fordøjelse

Schæferhunde kan som andre hunde opleve problemer fra mave og tarm. Ved vedvarende diarré, opkast, vægttab, ændret appetit eller andre tilbagevendende symptomer bør hunden vurderes af en dyrlæge.

Fordøjelsesproblemer kan have mange forskellige årsager, og symptomer alene kan ikke bruges til at fastslå en bestemt sygdom.

Mavedrejning og akut oppustet mave

Store og dybbrystede hunde kan være relevante i forbindelse med mavedrejning, også kendt som gastric dilatation-volvulus. Tilstanden er akut og potentielt livstruende.

En hurtigt voksende eller spændt bug, uro, forgæves forsøg på at kaste op, savlen, svaghed eller pludselig påvirket almentilstand kræver akut veterinær vurdering. Ved mistanke bør man ikke vente på, at symptomerne går over af sig selv.

Bevægeapparat og vægt

Schæferhunden er en aktiv og forholdsvis stor hund, og bevægeapparatet belastes gennem hele livet. En passende kropsvægt, tilpasset motion og opmærksomhed på vedvarende halthed eller smerter er derfor relevante dele af den almindelige sundhedspleje.

Hundens korrekte vægt kan ikke afgøres ud fra ét generelt kilogramtal alene. Køn, størrelse, kropsbygning og huld skal vurderes samlet.

Se også vores guide til schæferhundens størrelse og vægt.

Hvilke symptomer bør man reagere på?

Ændringer i bevægelse, appetit, vægt, aktivitetsniveau, vejrtrækning, afføring eller almindelig adfærd kan være tegn på, at hunden bør undersøges nærmere.

Ved pludselige eller alvorlige symptomer bør en dyrlæge kontaktes hurtigt. En internetguide kan give generel information, men kan ikke diagnosticere den enkelte hund eller erstatte en veterinær undersøgelse.

Hvad bør du undersøge før køb af hvalp?

Hvis du overvejer en schæferhundehvalp, bør sundhed være en central del af vurderingen af opdrætter og kuld. Bed om dokumentation for relevante undersøgelser af forældredyrene frem for alene at basere beslutningen på mundtlige forsikringer om, at hundene er sunde.

Se på de registrerede resultater i deres rette sammenhæng, og spørg opdrætteren om sundhed og levetid blandt beslægtede hunde. Ingen sundhedstest kan garantere en sygdomsfri hvalp, men dokumentation giver et bedre beslutningsgrundlag.

Kan man forebygge sygdom?

Ikke alle sygdomme kan forebygges. Genetik, tilfældigheder og andre forhold kan spille en rolle, selv når en hund passes godt.

Ejeren kan dog understøtte hundens generelle sundhed gennem passende ernæring, kropsvægt, motion, tandpleje, vaccination og parasitkontrol efter veterinær rådgivning samt ved at reagere på ændringer i hundens helbred.

Regelmæssig kontakt med dyrlægen gør det også muligt at tilpasse sundhedsplejen til hundens alder og individuelle behov.

Sundhed, adfærd og livskvalitet

Fysisk helbred og adfærd bør ikke altid betragtes isoleret. Smerter og sygdom kan påvirke en hunds aktivitetsniveau, søvn, tolerance og adfærd.

Hvis en schæferhund pludselig ændrer adfærd, bør fysiske årsager derfor også overvejes. Læs mere om racens normale karaktertræk i vores guide til schæferhundens temperament og personlighed.