Hvalp gør meget – sådan finder du årsagen og træner ro

Hvalp gør meget – sådan finder du årsagen og træner ro

Det er normalt, at en hvalp gør. Gøen er en del af hundens kommunikation, men hvis din hvalp gør meget, er det vigtigt at se på hvornår, hvor og hvorfor det sker. En hvalp, der gør af mennesker udenfor vinduet, har ikke nødvendigvis samme behov som en hvalp, der gør for at få leg eller reagerer på noget, den er utryg ved.

Målet er derfor ikke at gøre hvalpen helt tavs. Målet er at finde årsagen, forebygge unødvendig ophidselse og lære hvalpen andre måder at reagere på.

Hvorfor gør min hvalp så meget?

Gøen kan have flere funktioner, og derfor findes der ikke én træningsmetode, der passer til alle situationer. Det første spørgsmål er ikke kun “hvordan stopper jeg gøen?”, men “hvad sker der lige før hvalpen begynder at gø?”.

Opmærksomhed og kontakt

Hvis hvalpen gør, og du straks taler til den, ser på den, klapper den eller starter en leg, kan den lære, at gøen virker. Det betyder ikke, at hvalpen “manipulerer” dig; den gentager blot en adfærd, der tidligere har givet et resultat.

Ophidselse og forventning

Nogle hvalpe gør, når de forventer mad, leg, en gåtur, gæster eller kontakt med en anden hund. Her er det ofte mere effektivt at træne en rolig alternativ adfærd end at forsøge at korrigere hvert enkelt gø.

Frustration

En hvalp kan gø, hvis den kan se noget, den gerne vil hen til, men ikke kan nå det. Det kan eksempelvis være en hund på den anden side af vejen eller et menneske bag et hegn.

Frygt eller utryghed

Gøen kan også være et forsøg på at skabe afstand til noget, hvalpen oplever som ubehageligt. Her bør du ikke presse hvalpen tættere på triggeren for at “vænne den til det”. Skab i stedet mere afstand og arbejd gradvist med positive erfaringer.

Understimulering eller et uhensigtsmæssigt miljø

En hvalp, der mangler passende aktivitet, selskab eller mulighed for normal hundeadfærd, kan begynde at gø mere. Samtidig er løsningen ikke bare mere og hårdere motion: unge hvalpe har også brug for søvn, pauser og et miljø, hvor de kan falde til ro.

Find mønstret før du træner

Notér hvornår gøen kommer: ved dørklokken, når du laver mad, når hvalpen ser hunde, når du taler i telefon, når den er alene, eller når den har været vågen og aktiv længe.

Brug tre spørgsmål:

• Hvad skete lige før? Det kan være en lyd, et menneske, en hund, mad eller at du stoppede en aktivitet.
• Hvordan så hvalpen ud? Var den glad og forventningsfuld, frustreret, anspændt eller tydeligt bange?
• Hvad skete efter gøen? Fik hvalpen kontakt, mad, leg, afstand til noget eller adgang til det, den ønskede?

Det gør det lettere at finde ud af, om du primært skal ændre miljøet, træne en alternativ adfærd eller arbejde med hvalpens tryghed.

Lav en lille gø-logbog

I tre til fem dage kan du skrive tidspunkt, situation, udløser og din egen reaktion ned. Du behøver ikke registrere hvert eneste gø; formålet er at opdage tilbagevendende mønstre.

Styr miljøet først

Træning bliver sværere, hvis hvalpen hele dagen får mulighed for at gentage den adfærd, du forsøger at ændre. Hvis den eksempelvis står ved vinduet og gør af alle forbipasserende, kan midlertidigt begrænset udsyn reducere antallet af situationer, hvor den øver gøen.

Hvis dørklokken udløser kraftig gøen, kan du arbejde med lyden ved lavere intensitet og belønne ro, før du gør situationen sværere. Målet er at træne på et niveau, hvor hvalpen stadig kan reagere på dig og tage imod belønning.

Hvis hvalpen gør for at få opmærksomhed

Hvis gøen konsekvent udløser øjenkontakt, snak, mad eller leg, kan hvalpen lære at bruge den til at få dig til at reagere.

Forsøg i stedet at være på forkant. Beløn hvalpen, når den ligger roligt, sidder stille eller søger kontakt uden at gø. Du kan på den måde gøre den ønskede adfærd mere værdifuld.

Hvis du ved, at gøen er ren opmærksomhedssøgning, bør du undgå at give den ønskede belønning midt i gøen. Vent på et kort øjebliks ro og beløn derefter den rolige adfærd. Det gælder ikke, hvis hvalpen gør, fordi den er bange, har brug for at komme ud, eller der kan være et reelt fysisk behov.

Hvalp gør ved vinduet eller af forbipasserende

Vinduer kan give en hvalp mange gentagne triggere: mennesker, hunde, cykler og biler passerer, hvalpen gør, og triggeren forsvinder igen. Derfor kan adfærden blive meget selvforstærkende i hverdagen.

Start med at reducere udsynet til de mest aktive områder. Træn derefter på en afstand, hvor hvalpen kan registrere en forbipasserende uden at gå direkte op i høj ophidselse. Beløn, når den ser triggeren og derefter vender opmærksomheden tilbage mod dig eller forholder sig roligt.

Hvalp gør af lyde

Dørklokker, lyde på trappen, støvsugeren, trafik eller pludselige lyde kan udløse gøen. Hvis hvalpen virker usikker, er målet ikke at overvælde den med lyden.

Arbejd gradvist og på en intensitet, hvor hvalpen stadig er tryg. Hvis lydene udløser tydelig frygt, kan du læse vores guide til hvalp, der er bange for lyde.

Hvalp gør af andre hunde

Gøen mod andre hunde betyder ikke automatisk aggression. En hvalp kan være begejstret, frustreret over ikke at kunne hilse eller utryg ved den anden hund.

Undgå at tvinge hvalpen tættere på for at få den til at “vænne sig til” situationen. Find en afstand, hvor den kan observere den anden hund uden at miste kontakten med dig, og beløn rolig adfærd. Hvis reaktionen er kraftig eller bliver værre, bør træningen tilpasses individuelt.

Hvis gøen skyldes utryghed

En bange hvalp skal ikke presses tættere på det, den reagerer på. Skab afstand, giv den mulighed for at føle sig sikker, og arbejd gradvist med positive erfaringer.

Hold også øje med resten af kropssproget. En hvalp, der forsøger at trække sig væk, gemmer sig, kryber sammen eller viser andre tydelige stresssignaler, har brug for en anden tilgang end en hvalp, der gør af forventning om leg.

Ved kraftig frygt eller vedvarende problemer kan dyrlægen hjælpe med at udelukke smerte eller sygdom og eventuelt henvise til relevant adfærdsfaglig hjælp.

Hvalp gør når den er alene

Gøen under fravær bør ikke automatisk behandles som almindelig opmærksomhedssøgning. Den kan være forbundet med uro eller separationsrelateret stress.

Et kamera kan hjælpe dig med at se, hvad der faktisk sker, når du går: falder hvalpen til ro, eller fortsætter den med at gø, pive, gå hvileløst rundt eller vise andre tegn på uro?

Alene-hjemme-træning bør bygges gradvist op fra perioder, hvor hvalpen stadig er tryg. Hvis den bliver urolig, er det et tegn på, at næste trin bør gøres lettere eller kortere.

Sådan træner du mere ro

Du behøver ikke vente på et problem for at træne ro. Fang de små øjeblikke i hverdagen, hvor hvalpen selv vælger at lægge sig, observere noget uden at reagere eller søge kontakt på en rolig måde.

1. Start i et roligt miljø med få forstyrrelser.
2. Beløn spontant rolige øjeblikke.
3. Træn korte sessioner, så hvalpen ikke bliver overvældet.
4. Tilføj gradvist mildere versioner af de situationer, der normalt udløser gøen.
5. Gør situationen lettere igen, hvis hvalpen bliver så ophidset eller utryg, at den ikke længere kan lære.

Belønningsbaseret træning gør det muligt at lære hvalpen, hvad den skal gøre i stedet for kun at fortælle den, hvad den ikke må.

Skal man sige nej, når en hvalp gør?

Et “nej” fortæller ikke nødvendigvis hvalpen, hvilken adfærd du ønsker i stedet. Hvis du råber eller bliver meget ophidset, kan du samtidig øge spændingen i situationen eller give en opmærksomhedssøgende hvalp netop den reaktion, den ønskede.

Fokusér derfor på årsagen, forebyggelse og en konkret alternativ adfærd. Ved frygtbaseret gøen bør straf undgås, fordi hvalpen allerede oplever situationen som vanskelig.

Kan træthed få en hvalp til at gø mere?

Nogle hvalpe bliver mere urolige og har sværere ved at regulere sig, når de er trætte efter mange indtryk. Hvis gøen især opstår efter lange perioder med aktivitet, så se på hele dagsrytmen: har hvalpen adgang til et roligt sovested og mulighed for regelmæssige pauser?

Det er bedre at vurdere den enkelte hvalps adfærd end at forsøge at ramme et bestemt antal timers søvn for alle hvalpe.

Hvornår bør du kontakte dyrlægen?

Kontakt dyrlægen, hvis gøen ændrer sig pludseligt uden en tydelig forklaring, eller hvis hvalpen samtidig viser tegn på smerte, sygdom eller markant ændret adfærd. Fysiske problemer kan påvirke adfærd, og de bør udelukkes, før et nyt eller alvorligt adfærdsproblem behandles som et rent træningsproblem.

Søg også faglig hjælp, hvis hvalpen viser vedvarende eller kraftig frygt, stress eller separationsrelateret uro, eller hvis problemet bliver værre trods rolig og konsekvent træning.

Kilder og dokumentation

RSPCA: Barking dogs – what can I do?

RSPCA: How to train your dog & top training tips.

RSPCA: Caring for your puppy – 6 weeks to 12 months.

RSPCA: How to train your dog to stay home alone.

American Kennel Club: Understanding and Managing Excessive Barking in Dogs.